Steen Jørgensen tænker på døden hver dag: ”Der er jo ikke rigtigt noget at gøre ved det. Jeg tager dog gerne en tur til”

STEEN JØRGENSEN STÅR OG ryger en smøg i en stor, vamset dunjakke i navyblå. På hovedet har han en truckercap med flad skygge, der skråer op i en 100 graders vinkel fra panden, håret stadig langt og straight og skægget kompakt om hagen i en ulveagtig tone.

Som fodtøj – det er vinterfriskt og gråt som fanden i vold her på Christianshavn – sporter han et par praktiske støvler, den slags, der snøres på kryds. De er købt på foranledning af hans kone, den sydafrikanskfødte musiker og billedkunstner Marina Botes, som han netop nu udgiver en plade sammen med.

Selv ved han sgu ikke helt, om de holder, og rigtigt nok stinker de ikke ligefrem af antiautoritet, men det er altså også lang tid siden, at punkens danske gudfar var regulært kontrær i betrækket.

For snart 50 år siden, i 1977, stod Steen Jørgensen i Daddy’s Dance Hall i København og det ikke i hverken dunjakke eller krydssnørede vinterstøvler. Sex Pistols var kommet til byen, og til stede den aften var også Peter ’Peter’ Schneidermann, Tomas Ortved og Knud Odde.