Our Legacy følger deres seneste samarbejder med Byredo og Stüssy op med et mere skævt et af slagsen, når de i morgen lancerer en række silkeskjorter, der har været en tur i Gabrio Binis røde druemost.

Gabrio Bini er kort og godt en legende inden for den naturlige vins verden. Italieneren med skør-videnskabsmand-looket er oprindeligt arkitekt, men flyttede sammen med sin kone til vulkanøen Pantelleria, vest for Sicilien, i 1994, hvor de begyndte at producere naturvin under navnet Serragghia (spørg efter vinen med pilen, hvis du glemmer navnet).

1_4816.jpg

Gabrio Bini. 

Nogle af vinstokkene er over 100 år gamle, og produktionen foregår i amforaer, der er en slags underjordiske krukker og en ældgammel metode til at lave vin på. Serragghia-vin er efterhånden en af mest efterspurgte på det boomende saftmarked, og nu har Our Legacy-holdet altså været forbi for at smide deres ’Classic Silk Shirt’ i lerkrukkerne.

Det er Bini selv, der har haft hænderne i grisset: Nogle af skjorterne er blot dyppet ned i amforaen i kort tid, et såkaldt ’dip dye’, mens andre har ligget natten over for at fange den røde farve fra Serragghias rødvin ’Fanino’.

Our Legacy har de seneste år brugt meget krudt på at stable deres ’Work Shop’ på benene, hvor der eksperimenteres med at genanvende tøj fra gamle kollektioner og udgive nye med en mere begrænset mængde tøj. Det er da også herfra, at de udgiver de vindyppede skjorter, så det handler om at være klar ved tasterne, når de i morgen lander på Our Legacys webshop.

5_1143.jpg

3_8559.jpg

9_1_5663.jpg

4_5433.jpg