Kansas gør modecomeback

Sidste år vendte et af de mest kendte varemærker fra Fyn tilbage til Odense efter at have levet en fortumlet tilværelse i Sverige. Kansas blev igen et selvstændigt mærke, og ejerne investerede stort i en genrejsning, der blandt andet også skulle rykke arbejdstøjet fra stilladserne ind i modeverdenen igen.

Kansas har tidligere gjort sig i den, eksempelvis lavede Mads Nørgaard for en del år siden hans version af Kansas' ikoniske termojakke.

Nu kan Kansas lancere et helt nyt collab med det mexicansk-amerikanske mærke Willy Chavarria, der designer oversize streetweartøj med luksuriøse elementer. Willy Chavarria har også samarbejdet med Hummel.

Den kommende kollektion med Kansas har beholdt DNA'et fra begge mærker og vil blive tilgængelig på Willy Chavarrias webshop senere på året.

Kansas1.jpg

Kansas2.jpg

Kansas3.jpg

Kansas4.jpg

About Vintage åbner pop up-butik i Københavns Lufthavn

Fra i dag kan flyrejsende i Københavns Lufthavn gøre stop ved en ny pop up-butik af About Vintage og købe et armbåndsur. About Vintage, der blev stiftet i 2014 af barndomsvennerne Thomas G. Andersen og Sebastian Skov Regeser, sælger ure med et skandinavisk design og i høj kvalitet. 

Butikken vil have åbent alle ugens dage fra klokken 06.00 til 22.00. 

Ønsker du at blive klogere på About Vintages historie og ambitioner for fremtiden, så læs vores portræt af den danske virksomhed.

About Vintage 4.jpg

About Vintage 3.jpg

About Vintage1.jpg

North Face finder igen guld i arkivet

North Face fortsætter med at gå tilbage i arkivet og genudgive gamle kollektioner. I starten af året fik det stor opmærksomhed, da outdoor-pionererne vakte deres ikoniske snowboard-linje North Face Rage fra 1992 til live.

De bliver i universet fra 1990'erne og går to år længere frem, hvor jakken Mountain Light GTX for første gang kom på gaden og hurtigt blev et af mærkets mest populære varer. Denne gang kommer jakken i to forskellige farver - i blå og grå (eller mere korrekt; 'Aztec Blue' og 'High-Rise Grey').

Mountain Light GTX- jakken er i øvrigt konstrueret i det vandtætte Gore-Tex-materiale. Hvis du vil se ud som én, der lige er skudt ud af 1994, kan du købe den på North Faces webshop.

North Face 1.jpg

North Face 2.jpg

North Face 3.jpgCDLP lancerer kampagne med den danske modefotograf Rasmus Weng Karlsen

Svenske CDLP laver pæne underbukser, der bliver håndlavet i Portugal. Mærket er nu klar med deres tredje LENSED BY-kampagne i rækken. LENSEN BY er en platform, hvor CDLP lader kunstnere udefra udforske de mange facetter af maskulinitet og skyde kampagnebillederne for dem.

Den danske modefotograf Rasmus Weng Karlsen står bag kameralinsen denne gang:

“Rasmus' billeder er den rene ægthed, det er, som om du er inviteret til et øjeblik af hans liv. Han har en unik evne til at vise sårbarhed sammen med humor og underspillet coolness på samme tid. Gennem denne kampagne har Rasmus vist et nyt element af maskulinitet i CDLP," siger Christian Larson, medstifter og kreativ direktør.

LENSES BY Rasmus Weng Karlsen vil blive lanceret 13. marts.

Weng 1.jpg

Weng2.jpg

Weng 3.jpg

Manchester City dropper Nike til fordel for Puma i stor sponsoraftale

Torsdag kom det frem, at fodboldklubben Manchester City skifter Nike ud med Puma i en ny gigantisk aftale. Ifølge britiske medier skal de tyske sportstøjsproducenter punge hele 435 millioner kroner op om året til Manchester City de næste ti år fra juli 2019, hvor sponsoraftalen træder i kraft.

City1.jpg

Beløbet skal være mere end det dobbelte af, hvad Nike tilbød - og gør det samtidig til den tredjestørste trøjeaftale i engelsk fodbold nogensinde. Naboerne fra Manchester United har den største aftale med Adidas, og dernæst følger Chelseas aftale med Nike.

Hvordan de lyseblå City-trøjer kommer til at se ud med et Puma-logo på, må vi vente lidt på endnu. Sikkert er det, at Puma til sommer mister Arsenal i deres stald, der har valgt Adidas i stedet.