Det er vidst ikke nogen hemmelighed, at YEEZYs er en meget eftertragtet sneaker-model. Og den kendsgerning bliver slået fast med den seneste model YEEZY Boost 350 V2 'Zebra'.

For i modsætning til de tidligere modeller blev zebra-modellen kun solgt i udvalgte adidas Originals-butikker her i weekenden - og ingen andre steder, skriver Highsnobiety

I Danmark var det kun på adidas' eget site at sneakeren blev lanceret, så derfor er de selvfølgelig allerede udsolgt for længst.

Men der er måske en redning, hvis du missede chancen for at få den eftertragtede model, nemlig ingen ringere end Kim Kardashian West, der udvælger tilfældige fans på Twitter og sender dem et par. 

Det hele startede i går, da hun postede et billede af modellen, og derefter tog uddelingen fart: 



Så hvis du ikke fik fat i et par YEEZY Zebra-sneaks her i weekenden, og Mrs. Kardashian West fortsætter sin barmhjertige uddeling, kan det være, at du er den heldige, hun udvælger? Nogen skal jo vinde.

LÆS OGSÅ: Hummel redesigner klassiker med hjælp fra sneakernørden Seveninch

LÆS OGSÅ: Vans og Our Legacy i nyt samarbejde

LÆS OGSÅ: New Balance gør klar til foråret med den nye sneaker 247 Classic