Efter en lang sommerferie er du kommet ned i gear. Du har tuttet rundt i kolonihaven eller i sommerhuset og har givet dig selv lov til at gå afslappet klædt i flere uger. Der har ingen grænser været for, hvor korte dine shorts måtte være. Men det er slut nu. Her er det sommertøj, du ikke bør iføre dig på arbejdspladsen.
Illustration: Martin Jørgensen
Af Frederik Lentz AndersenAf FrederikLentz Andersen
De hører hjemme på stranden, i en svømmehal eller i et sommerhusområde, når du vader ned til købmanden for at købe en københavnerstang. Vi gider ikke se på dine flossede tånegle og hår på tæerne, mens vi arbejder. Til gengæld kan du vælge ’de italienske strømper’ – altså bare tæer i dine sko. Det er ret tilforladeligt og noget, jeg selv praktiserer mange måneder om året.
Shorts:
En åbenstående hawaiiskjorte:
Lige så fed som hawaiiskjorten kan være, når du står på en festival og har drukket otte øl med dine venner, lige så dum, skør og kikset er den, når du sidder til et møde i et kontormiljø. De andre vil tænke: ’Er han på syre?’ Lad også være med at knappe skjorten for meget op. Det gælder alle skjorter. Du er ikke Thomas Blachman.
Panamahatten:
Fold din panamahat sammen. Du får ikke brug for den før din næste rejse. Det er bøvlet og upraktisk, når du bakser rundt med en stor hat på et kontor, hvor du hele tiden skal have telefonen op til øret. Og du tiltrækker for meget opmærksomhed. Hvis du er tyndhåret og har det bedst med en hat på hovedet, så vælg en kasket, for den får ingen løftede øjenbryn.
Jeg tager også min del af ansvaret for, at jeg sikkert også kan være polariserende, men – også med min meditation og min buddhismeinteresse – hæ! – så prøver jeg at være lidt mindre polariserende, end jeg før har været. Jeg er faktisk begyndt at tænke en lille smule, før jeg taler. Det har jeg altså ikke været så præget af.