Adidas’ tre løbesneakers Ultra Boost, Ultra Boost X og Ultra Boost Uncaged kommer snart i en ny version lavet af plastaffald, som er fundet i havet.
De nye versioner hedder Parley, fordi skoene er lavet i samarbejde med organisationen Parley for Oceans, der har til mål at redde vores verdenshave fra plastic.
Både Parley for Oceans og Adidas har fokus på at undgå produktion af ny plast, at indsamle gammel plast og ikke mindst genbruge det.
Annonse
Der er brugt omkring 11 plastikflasker til ét par løbesko, hvor snørebånd, hælkapsel og overdel er lavet af genanvendeligt plastik.
“De nye modeller i Adidas x Parley-kollektionen er et skridt i den rigtige retning mod vores mål, som er at lave en million par Ultra Boost-sko af plast fra havet. Skoene reflekterer, at vi støtter en god sag, samtidig med at vi leverer den exceptionelle præstation, vi er kendt for,” siger Mathias Amm, som er Product Category Director for Adidas Running.
Alle løbesko kommer til at koste 1.600 kroner og kan købes fra onsdag den 10. maj.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.