206990_2089_41.jpgVarme tæer

Jeg har gennem de sidste fem år været rigtig mange par tykke uldstrømper igennem. Sidste år toppede det med et par i 100 procent cashmere til 299 kroner, som så gik i stykker efter to vaske. Jeg havde ellers fundet strømperne over dem alle, troede jeg. Så jeg måtte videre. Og hvem er kendt for at lave ting, som holder, og hvor håndværket er i højsædet?

Svaret er amerikanske L.L. Bean, som efterhånden har opnået legendestatus, og som har lavet en virkelig god strømpe i en blanding af uld, nylon og elastan. Normalt vil jeg altid anbefale strømper af 100 procent uld eller bomuld, men her gør jeg en undtagelse.

Med Uniqlos ribstrikkede supima-strømper opdagede jeg, at blandingsmaterialer sagtens kan fungere. I L.L. Beans tilfælde gør de syntetiske materialer faktisk strømperne mere modstandsdygtige og forlænger dermed levetiden. 

Strømper fra L.L. Bean til 273 kr. 

paraboot-montanajannu_u.jpgPraktisk og god

Paraboot har i mere end et århundrede fremstillet kvalitetsfodtøj, og denne sæson er ingen undtagelse. Senest har deres slip-on-model fundet vej ind i magasinet. Bahamas’en har dog en naturlig udløbsdato, selv hvis du går i dem med et par tykke uldstrømper.

Derfor kan du passende tage dine nyindkøbte strømper og i stedet gå ombord i et par Montana. Skoen er inspireret af klatrefodtøj fra 70’erne og har ligesom et par moderne Scarpa-sko en belægning af gummi både foran og på hælen.

Det er ret praktisk, hvis du skal stå fast på teknisk terræn på vej op ad et bjerg, men også hvis halvdelen af din vinter består i at pendle til arbejde gennem det mudder-smaddershelvede, som venter os alle. 

Sko fra Paraboot til 2.200 kr.