Ingen kan sige sig fri for det.
Når vi kigger fotoalbummet igennem, finder vi alle kiksede og mindre heldige stilperioder fra vores liv.
Det gælder også for den 34-årige komiker Daniel Hoff.
I dag går Hoff altid klædt i sort og enkelt tøj, men før han fandt den stil, måtte han blandt andet igennem en pretty boy- og skater-periode.
Stærkt weekendlook i start-90’erne
Da jeg var lille, så jeg sådan her ud. Altid klædt ud og mærkelig. Jeg har Bamse og Kylling-nattetøj på, er udstyret med pistol og kniv og har lige tilført looket et par solbriller af en slags og nogle Draculatænder. Det var nok en god weekend, hvor jeg gik og hyggede mig. Der var tit, hvor jeg også ville have udklædningstøjet på i skolen, men det måtte jeg ikke for mine forældre, der gik grænsen. Jeg er vokset op i Give, der er en lille by omkring Vejle. Der bor 4.000 mennesker, så der var ikke rigtig plads til at være mærkelig. Begejstringen for at klæde mig ud har jeg stadig som voksen. Jeg har flere kasser med udklædningstøj stående derhjemme.
Hasher-tiden
Det er fra min hasher-tid i gymnasiet i Tørring, hvor det hele var lidt sumpet, og jeg gik klædt som festivaltypen hele året rundt. Især var vi mange, som havde det der partisanertørklæde rundt om halsen – både inden- og udenfor. Det ser jo forfærdeligt ud i dag. Ellers gik jeg meget i hættetrøjer og havde ofte hue på.
Daniel Obenhausen Hoff
34 år, født og opvokset i Give i Jylland. Bor i dag i Indre København. Uddannet som grafisk designer, men arbejder som komiker. Især kendt for karakteren ’Jyden’, der slog igennem på Facebook og YouTube. Har derudover arbejdet i Casper Christensens bureau Douglas Entertainment, lavet 'Menneskeforsøg' på DR og arbejdet som tilrettelægger i produktionsselskabet United.
Bartender på Rhodos
Det er jo Sidney Lee, før Sidney Lee overhovedet blev en ting. Jeg så sådan her ud, når jeg tog på arbejde, det var jo helt fucked. Bandana, lyserød skjorte, lyserød ’støt brysterne’-armbånd, stor sølvhalskæde, lidt træt og så bare fuld. Efter gymnasiet begyndte jeg at spare op til en rejse til Australien, men jeg endte i stedet som bartender på Rhodos i et halvt år sammen med min ven Steffen. Dengang var Sunny Beach i Bulgarien ikke så udbredt som nu, men det var mere steder som Lloret de Mar og Ibiza i Spanien, hvor unge rejste hen for at feste. Men vi valgte Rhodos, fordi vi tænkte, at det ikke var ligeså smadret.
Vores liv dernede var fuldstændig som at se et afsnit af ’Sommer i Sunny’. Vi var på arbejde hver dag fra klokken 17 til 03-04 om natten og var altid fulde, så lønnen drak vi op. Og pigerne blev pludselig interesserede i os, bare fordi vi stod bag baren og blandede sprut med sodavand, det var meget underligt at opleve. Vi fik ikke lavet dumme tatoveringer dernede, men i stedet dumme piercinger i patten og tungen, helt SM-agtigt og virkelig prol. Jeg brugte også det meste af min opsparing hjemmefra på at købe en scooter dernede.
Fløde-fyr
Her er to kæmpeidioter i byen i Horsens. Smørhåret, stramme, farverige T-shirts med et fedt citat og så shutter shades på, og så gjaldt det om at finde en DKBN-fotograf på diskoteket.
Jeg har da også prøvet selvbruneren, Hawaii-skjorten, David Beckham-sølvstenene, Engineered-jeansene fra Levi's og så vandpiben. Det var en stor tid, hvor der var godt med fløde på tøjstilen.
Skater
Efter Rhodos startede jeg kort op på lærerskolen, inden jeg kom ind på Skolen for Visuel Kommunikation i Haderslev. Mange af mine klassekammerater var sådan nogle designertyper og så smarte ud, mens jeg gik i lange trøjer med graffiti på, 50 Cent-kasket, sorte diamantsten i ørene og skatede. Jeg havde også en Golf 3’er, der var sænket, totalt Jylland. Fordi jeg gerne ville gro langt hår, rendte jeg enten rundt med en kasket eller hue på i to års tid, indtil jeg kunne sætte håret op.
Personlighedsmæssigt var jeg ikke så sjov endnu, for jeg havde ikke fundet ud af, hvem jeg skulle være. Altså, være sej og cool eller sød og sjov. Men så endte jeg med at blive sød og sjov, for jeg kunne ikke finde ud af andet.
Hvad er dit forhold til mode i dag?
Da jeg flyttede til København, begyndte jeg kun at gå i sort tøj, for jeg turde ikke noget. Jeg kan godt lide mode og gad godt gå mere op i det, men jeg synes, det er svært og dyrt. Så er det nemmere at køre med det outfit, som jeg ved, der virker. Det gør en sort buks, tilført en sort, hvid eller mørkegrøn trøje eller T-shirt. Jeg tør ikke andet og er ikke god nok til at sætte andet sammen. Jeg er jo ikke Frederik LA (Euromans modederaktør Frederik Lentz Andersen, red.). Men jeg når tager ud og optræder som Jyden, må mit tøj gerne være lidt skørt og vildt. Der kan jeg i virkeligheden godt klæde mig ud som en ung Daniel Hoff på Rhodos.
