Da Palace Skateboards for nylig lavede en lookbook fuld af sorte Salomon-sko var det fuldstændig i overensstemmelse med tidsånden. Alle de hippe mærker har nemlig en outdoorsko i sortimentet denne sæson.
Det er en naturlig udvikling af den grimhedsæstetik, som fashionfrontløberne dyrker, at vi efter de klodsede sneakers’ dominans nu går videre til fodformet dadcore. Som set her på podiet under præsentationen af Balenciagas kollektion, der kommer i handelen til efteråret.
Og det er ikke kun Balenciaga, der er med på den, men også modehuse som Prada, Lanvin og Valentino.
Synes du imidlertid, at det er lidt voldsomt at betale over 4.000 kroner for et par designervandresko uden garanti for tørre sokker, har vi inkluderet et par betalelige bud fra mere traditionelle outdoormærker.
Jeg synes, værnepligten rummer noget, som vi måske har glemt værdien af. Der bliver sagt, at militæret kan være ydmygende. Men det er jo til dels idéen. Man bliver ydmyget i en periode for at blive mindet om, at der findes noget, der er større end en selv. Det synes jeg faktisk ikke er en dårlig øvelse at gennemføre én gang i et helt liv.