En ting, der er garanteret, er, at der kommer et tidspunkt på året, hvor man begræder de dage, temperaturen nærmede sig 30, mens man gik rundt og sagde til hinanden: ”Bare det var lidt koldere.”
Den tid nærmer sig, hvis ikke den allerede er her. Luften er bidende, fingrene gemmes i jakkeærmerne på cykelturen, mens man overvejer, om man snart skal op på loftet og finde vanterne frem.
Kulden er vendt retur, og det går kun en vej det næste gode stykke tid. Men intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget, for med kuldens ankomst er det igen ikke kun nødvendigt, men også muligt, at hive striktrøjen over hovedet, uden det resulterer i et hedeslag.
Annonse
Striktrøjerne danser på sommerens grav. Vi har fundet 11, der ikke kun er pæne, men også varme.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
