Den længste Volvo på markedet kan meget vel vise sig at være et godt køb

Volvo har med ES90 skabt en ny, stor model, der byder på lidt af det hele. Den er støjsvag, den har hurtig opladning, og den har masser af komfort og rummelighed. Alligevel er der steder, hvor de kinesiske designere, som har skabt bilen, er gået en tand for langt.

ES90 er den første af Volvos biler med 800-volt-teknologi.
ES90 er den første af Volvos biler med 800-volt-teknologi.
Offentliggjort

VOLVO HAR I forbindelse med deres nye bil, ES90, valgt at afskaffe sedanen. I stedet har ingeniørerne i Volvos designcenter i Shanghai udviklet et nyt koncept: En SUV-hatchback.

Alt omkring bilen er nyt. Blandt andet er den med sine fem meter den længste Volvo på markedet. Rummeligheden i ES90 er også til at tage og føle på. Den minder mere om en SUV, mens design­profilen dog stadig mest af alt ligner en sedan. 

Så hvorfor overhovedet på den måde smide alt op i luften?

”Der er altid en risiko for, at den ikke vil appellere til nogen. Man skal være forsigtig, men man skal samtidig også være modig. Vores kunder er ikke interesserede i en bil, der aldrig tager nogle risici. Jeg har stor tillid til, at den bliver en succes,” siger Erik Severinson, kommerciel direktør i Volvo, om ES90.