På med sommerhatten: Hvad er dit festival-look?

’Arbejdstitel’ har været på Heartland Festival 2025, og her ifører Oliver Enné sig en hat, som medvært Kristoffer Dahy Ernst aldrig har set før. 

Billede 1 - På med sommerhatten: Hvad er dit festival-look?
Offentliggjort

Sponsoreret af Hello Fresh. 

Festivalsæsonen er over os, og man kan snart ikke køre ud i det danske land uden at være omgivet af koncertplakater, fællessang og tvivlsomme teltovernatninger.

Euromans podcast ’Arbejdstitel’ er også på pletten, de er nemlig taget på Heartland Festival ved Egeskov Slot. Kristoffer har forinden været på Folkemødet på Bornholm, mens Oliver har taget den store pakke på Danmarks mest overskudsagtige festival.

Lørdag mødes de på festivalen, og det er udgangspunktet for det nye  afsnit af ’Arbejdstitel’. Der bliver spist østers og drukket naturvin. Oliver har fundet sin sommerhat frem.

”Den er stjålet i skabet hos min forlovede, som jo på ny bare illustrerer, at jeg er af den overbevisning, at de bedste ting er i dameafdelingen,” siger Oliver. 

En pludselig gæst i programmet er Birk Voss, restauratør og krofatter på Espehus Kro i Rødovre og Rouge på Gl. Kongevej, der kommer med det måske varmeste bud på en hemmelig restaurant i Taastrup, som alle bør kende.

Det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med HelloFresh. Besøg HelloFresh.dk og brug koden 'arbejdstitel30' for at få 30% på din første måltidskasse. Du kan også bruge koden, hvis du ikke har haft HelloFresh i mere end 12 måneder.