Hvorfor har halvdelen af Københavns kreative klasse købt sig ind i B.93?
I det nye afsnit af Sidelæns har vi besøg af Anders Lindegaard og Daniel Rørbæk, der begge er en del af det celebre investeringsnetværk, der har kastet tid, kærlighed og penge efter den upåagtede Østerbro-klub B.93. Vi har spurgt dem, hvordan de vil gøre 2. Divisionsklubben til et attraktivt alternativ til alt det, der er galt med moderne topfodbold.
Foto: Nina Buth Olsen
Af Magnus Kraft & Kristoffer Dahy ErnstAf MagnusKraft & Kristoffer Dahy Ernst
Hvad har fodboldspillerne Mathias Zanka og Anders Lindegaard, skuespilleren Pilou Asbæk, Ganni-stifteren Nicolaj Reffstrup og natklubejerne Simon Lennet og Simon Frank til fælles? Umiddelbart ikke andet end en status som en del af det bedre, københavnske borgerskab – men fra denne sommer deler de også rollen som medinvestor i 2. Divisionsklubben B.93. De er nemlig en del af investornetværket 93.Global, der har skudt et millionbeløb i den traditionsrige Østerbro-klub, der huserer på Østerbro Stadion i skyggen af den monumentale nationalarena.
Hvorfor er en klub, der ikke har været en del af landets bedste fodboldrække i over 20 år, interessant for et celebert investeringsnetværk? Og hvordan brander man en klub, der på en god dag har 500 hjemmebanetilskuere?
Det handler dette afsnit af Sidelæns om, hvor vi har besøg af Anders Lindegaard, målmand i Helsingborgs IF og tidligere Manchester United, og Daniel Rørbæk, ejer af det kreative bureau Barkas og Depanneur i København og Aarhus. De er begge en del af B.93’s nye investeringsnetværk og fortæller om, hvordan man skaber en bæredygtig fodboldforretning i 2. Division.
Det nye afsnit er ude nu, og du kan lytte til det øverst i denne artikel og på alle de platforme, du normalt hører podcasts.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.