Foto: David Høgsholt

Uffe Elbæk: "Jeg gik i panik"

Først var han rød. Så valgte Uffe Elbæk De Radikale og blev i efteråret den store overraskelse i regeringen som ny kulturminister – uden hverken jakkesæt eller fjernsyn. Da han fik tilbuddet, blev han glad. Og så gik han i panik, fortæller han Euroman.

Hvor var du, da du blev tilbudt ministerposten?
”Jeg sad i sofaen med min kæreste og så tv, ’Borgen’, for at det ikke skal være løgn, da telefonen ringede. Da jeg hørte: ’Dav, det er Margrethe’ (Vestager, red.), blev fiktionen pludselig virkelighed. Regeringen skulle præsenteres dagen efter, så jeg kunne næsten regne ud, hvorfor hun ringede, selv om jeg ikke havde forventet det. Jeg troede, at det ville blive en kvinde for at få en kønsmæssigt mere mangfoldig gruppe. Jeg blev helt ordløs og gik rundt om mig selv, mens jeg talte med hende, men jeg var ikke i tvivl om at sige ja. Bagefter tog det lige fire-fem minutter, før jeg fik jordforbindelse igen.”

Hvad gjorde du så?
”Jeg gik lidt i panik. Ikke over mini-sterposten, men Margrethe havde sagt, jeg skulle stille næste morgen kl. otte i et mørkt jakkesæt, fordi vi skulle til dronningen. Sådan et havde jeg ikke, og klokken var halv ti om aftenen. Jeg gik i gang med at ringe til mine sønner og forskellige venner, og det lykkedes at skaffe to jakkesæt, der kom med en taxa. Så de første tre dage som minister brugte jeg de jakkesæt.”

Der er vel kulturelt langt fra København til et egnsteater i ...?
”Holstebro, fx. Ja, man kan hurtigt komme til at se verden kun fra det sted, man selv sidder. Og der er forskel på København og provinsen. For en københavner er der længere til Aarhus, end der er for en aarhusianer til København.”

Hvornår lægger du mærke til det?
”Hvis man skal til møde i København, er det en selvfølge, at det begynder kl. 9, selv om nogen kommer fra Aarhus. Hvis københavnere skal til møde i Aarhus, kan det først begynde kl.11, for de skal jo først derover. Magten er centreret i København, og selvforståelsen er derefter. Det er ikke altid hensigtsmæssigt og på en måde også meget provinsielt, paradoksalt nok.”

LÆS OGSÅ Henrik Qvortrup: "Han lignede en, der kunne nikke mig en skalle"

Jeg har læst på nettet, at du fik 1.500 personlige stemmer, er det nok for en minister?
”Der skal I have styr på jeres research, siger jeg lettere pikeret. Jeg mener, det var 2.375 (Uffe vinder: 2.373, red.). Jeg fik næstflest stemmer blandt radikale kandidater i København. Men man skal ikke bedømme en minister på antallet af stemmer, men på, om den pågældende kan løfte opgaven. Der bliver jo også hentet ministre ind, der slet ikke er valgt.”

Du har din oprindelse langt ude på venstrefløjen, betyder det noget for dig i dag?
”Ja, givetvis. Jeg har respekt for venstrefløjen og den betydning, den har haft for det danske samfund. Jeg har fået min politiske og organisatoriske opdragelse på venstrefløjen, og det kan og vil jeg ikke fralægge mig. Men jeg er også iværksætter og har den liberale tilgang om at tage ansvar for sit eget liv. Den dobbelthed i fælles-skabet og individets kraft følger mig.”

Er der nogen af dine gamle venner, der synes, du har solgt ud?
”Det er der måske nok. De kan godt spørge, hvorfor jeg har flyttet mig. Men jeg vil altid forsvare dem. Jeg forsvarer altid Enhedslisten. Men jeg ved også, hvorfor jeg ikke er der.”

Og hvorfor er du der ikke?
”Det bliver for unuanceret. Der er meget lejrtænkning. Hvis du ikke er med, er du imod. Men jeg har svært ved at forestille mig et Danmark uden en aktiv venstrefløj.”

LÆS OGSÅ Tårer, brækdruk og sex: Hvad sker der for dansk tv?

Er det nemt at gøre folk vrede som kulturminister?
”Jeg agerer i et felt, hvor der er mange engagerede mennesker, og mange af dem har nem adgang til en mikrofon. Jeg kan dårligt flytte et komma, uden der er en kronik i Politiken eller et indslag i tv-avisen.”

Er du overrasket over noget ved livet som Christiansborgpolitiker?
”Jeg skal lære noget om relationerne til politiske modstandere. Der kan hurtigt komme nogle automatudtalelser mellem regering og opposition. Det er fx irriterende, at nogen kalder en tur til Kina for ’ferie’, når jeg havde et program fra 7 til 23 hver dag. Det er drilleri, der rammer os selv, fordi det skaber politikerlede.”

Hvad skal I så gøre?
”Gå efter bolden, ikke manden. Som i en god sportskamp.”

Er du interesseret i sport?
”Jeg elsker at se fodbold. Hvis jeg først går i gang med at følge en fodboldsæson, kan jeg ikke holde op.”

’Borgen’ og fodbold – var du ikke kulturministeren uden tv?
”Jeg har faktisk to nu. DR forærede mig en kæmpe kasse af et tv i ’Aftenshowet’, men det virker ikke, og så har jeg anskaffet et mere, mest for at kunne sige, jeg har et. Jeg ser mest tv på computeren. Min kæreste og jeg besluttede for fire år siden, at vi ikke skulle have tv. Folk sagde: ’Det kan man da ikke’, men man kan leve så godt uden et tv. Man får frigjort meget tid.”

LÆS OGSÅ Da Kasi-Jesper skulle dø

Skal du og din kæreste giftes i en kirke, nu hvor det er blevet muligt?
”Vi lever som registrerede partnere, men vi skal ikke giftes. Hverken Jens eller jeg er medlem af Folkekirken, så vi har ikke brug for at gå ind i den fortælling om ægteskabet.”

Hvordan hænger det sammen, at homoseksuelle både vil have ligestilling og samtidig egne arrangementer, fx World Outgames, som du var leder af?
”Outgames var et arrangement, der var åbent for alle. Nogle var skeptiske og spurgte: ’Hvad har det med Danmark at gøre?’, men vi var kun en time ind i åbningsarrangementet foran Københavns Rådhus, da den første hate crime, altså det første overfald på en homoseksuel, fandt sted. Så lukkede alle kritikerne i med det samme. Der er stadig brug for at stå op for ligestilling.”

På ministeriets hjemmeside står der tre nøgleord for det seneste årti: smagsdommere, Muhammedkrise og kulturkanon. Hvad vil du gerne have, der kommer til at stå ud for din tid som minister?
”Kulturministre har en levetid på ca. 2,3 år, så man skal selvfølgelig være ydmyg. Men jeg tror ’nysgerrighed’, ’bæredygtighed’ og ’kosmopolitisk’. Vi skal kigge ud og finde vores legekammerater uden for landets grænser og tage det bedste med hjem.”



Uffe Elbæk, 57 år, er uddannet socialpædagog og var tilbage i 80’erne involveret i projektet Next Stop Sovjet, der arbejdede for kulturudveksling mellem danskere og russere. Han er stifter af kulturorganisationen Frontløberne og uddannelsen Kaospiloterne. Han har desuden været ansat som udviklingsmedarbejder i Aarhus Kommune, direktør for World Outgames og for konsulentfirmaet Change the Game. Han var medlem af byrådet i Aarhus 2001-07. Uffe Elbæk har en søn, en stedsøn, to børnebørn og lever i dag i et registreret partnerskab.



LÆS OGSÅ Sådan føles det at være hjemløs

FACEBOOK Bliv ven med Euroman


Se, hvad vi ellers skriver om: Portræt og Mænd