Reportage: Gul revolution i Paris
Foto: Getty Images

Reportage: Gul revolution i Paris

Vreden over ulighed har fået franskmænd fra begge fløje på gaden i de største demonstrationer siden ungdomsoprøret i 1968. Euroman har opsøgt ’De Gule Veste’.

”Macron dégagé”

En lille mand i en gul vest, ’gilet jaune’, som det kaldes på fransk, har taget en pastelblå hætte over hovedet og går langs Place de la République i silende regnvejr med en Kronenbourg-øl i hånden. 1.200 mennesker er ifølge myndighederne mødt op på pladsen i den centrale del af Paris. På ryggen af sin vest har han malet præsident Emmanuel Macron, der har fået en sort blok over øjnene. I blokken står ordene: ’Macron dégagé’. Fjern ham.

Det er endnu engang lørdagstemaet for Frankrig. Bevægelsen ’De Gule Veste’ – internationalt kendt som ’Gilets jaunes’ – har demonstreret siden 17. november 2018. Den kaotiske folkebevægelse har politiske følgere fra det yderste højre til det yderste venstre og alt midt imellem, og denne lørdag i maj i Paris fremstår den også uorganiseret og spontan.

I formiddags ved 11-tiden stod blot fire mænd, der tilkender sig ’De Gule Veste’, på République. Mens caféerne langs pladsen bugnede af gæster, og bilerne susede rundt, demonstrerede de med intet andet end ét banner, der var hængt op på den ikoniske statue på pladsen. Gult, selvfølgelig, og med sorte påmalede bogstaver, der kaldte på gule veste landet over om at kæmpe for et samlet mål.

En af arrangørerne bag den lille protest, Philippe, har stået på République hver lørdag siden november sidste år. Han vil blive ved, indtil regeringen gør noget konstruktivt for de millioner af franske arbejdere, der kæmper med økonomien, forklarer han.

”Dét, ’De Gule Veste’ grundlæggende beder om, er, at regeringen gør noget ved skattestigningerne. Der er mange ting, der er for dyre for den almene franskmand. Brændstof, parkering, mad og især indkomstskatten spiller ind her. Folk sidder i klemme. De faste udgifter bliver ved med at stige. Sundhedsforsikring stiger, ligesom bilafgifterne, og mange arbejdere ender med at sidde den 15. i måneden med et tomt køleskab.

Det er det, bevægelsen går ud på. Arbejderklassen, både fra landet og byen, og generelt folk med lav indkomst mangler penge til mad, men indkomstskatten stiger for underklassen, mens overklassen bliver rigere,” siger Philippe.

FRA SAMME TEMA OM ULIGHED: Klassekampen er tilbage: ”Går du herfra med en kæmpe formue, så dør du i vanære”

Da Macron blev indsat som præsident, gik der kort tid, inden han afskaffede formueskatten. Det er blevet anset som en gave til de rigeste og har angiveligt kostet statskassen op mod tre milliarder euro, eller 22,4 milliarder kroner, i tabte skatteindtægter.

’De Gule Veste’-bevægelsen begyndte som et oprør mod en ny benzinskat, som mange mente ville ramme underklassen unødigt hårdt. Flere franskmænd spurgte sig selv: ’Hvorfor skal vi, som ingen penge har, betale så meget af benzinskatten, når de rige samtidig får en gave med fjernelsen af formueskatten?’ Macron endte med at tilbagerulle benzinskatten, men frustrationen og protesterne havde nået at så sæden til et oprør mod den stadigt voksende ulighed mellem den franske overklasse kontra under- og middelklassen.

Philippe og hans meddemonstranter kalder sig ’Les Gilets jaunes 17. Novembre’ for at markere, at de står ved de krav, der blev stillet ved protesternes begyndelse i november 2018.

”Vores mål er stadig, at middel- og underklassen bliver repræsenteret både politisk og i kulturen. Vi vil have et mere deltagende demokrati, hvor den brede befolkning kan udtrykke sig og være en del af samtalen.”

Veste til artikel.jpg
På skiltet står: ”Macron, vi er her, fordi du har glemt den sociale retfærdighed. En milliard til Notre Dame i Paris, og intet til de hjemløse."

Ifølge en hotelreceptionist er det farligt at begå sig i området omkring Champs-Élysées om lørdagen grundet ’De Gule Veste’. Men denne lørdag er der ingen protester nær Champs-Élysées. Det mest iøjefaldende er kavalkaden af pansrede mandskabsvogne fra ikke mindst politiet, men også det franske gendarmkorps, Gendarmerie Nationale, der er en gren af det franske militær.

På sidegaderne langs Champs-Élysées holder gendarmer bevæbnet med rifler i hænderne vagt, og metroen ved Triumfbuen, Franklin D. Roosevelt, er lukket ned, angiveligt i forbindelse med den lurende fare for ’De Gule Vestes’ protester.

Området ved det nu ødelagte Notre Dame er præget af en nærmest uvirkelig atmosfære. Tonerne fra klaverspilleriet fra gademusikanten, der kapitaliserer på de mange nysgerrige turister, der vil tæt på den delvist nedbrændte kirke, rummer en melankoli. Musikanten har iført Trilby-hat installeret sig foran Notre Dames sydøstlige side. Vinduerne er sprængte. Der er kulsort indeni. Taget er faldet sammen, og det høje spir er forsvundet, ligesom flere kors er knækket af den næsten 900 år gamle katedral.

Nedbrændingen og ikke mindst genopbyggelsen af Notre Dame er blevet en del af debatten om det voksende skel mellem rig og fattig. Regeringen har på kort tid indsamlet mere end en milliard euro, heraf halvdelen fra tre familier.

Over for dette står en fransk dagligdag med en mindsteløn på cirka 11.360 kroner om måneden, og en gennemsnitlig husleje for en 45 kvadratmeters lejlighed i Paris’ mindre mondæne kvarterer på cirka 9.000 kroner. Det har sat ild til de allerede brandfarlige frustrationer, at millioner af franskmænd arbejder for lønninger, der dårligt kan dække deres husleje, mens rige familier, heraf et par stykker fra modeverdenen, uden at blinke kan donere milliarder, forklarer Phillippe:

”Personligt gør det mig ikke noget, at rige mennesker vil donere penge til genopbyggelsen af Notre Dame. Jeg, som alle franskmænd, vil gerne se katedralen rejse sig igen. Det første problem er, at de vil bygge en moderne udgave af Notre Dame, men det skal de ikke – den skal være en kopi af den gamle.

Det andet problem er, at det nærmest er komisk at se, hvor nemt og hurtigt det er for de rige at samle milliarder ind, mens essentielle dele af statskassen stadig mangler finansiering. Jeg tænker, at hvis de rige ikke var så arrogante, ville ’De Gule Veste’ ikke have holdt ud så længe, som bevægelsen nu har gjort.”

'De Gule Veste':

• Protestbevægelsen ’De Gule Veste’ er et politisk sammensurium af yderfløjene og alle midt imellem. Der er ingen ledere af bevægelsen, alle kan påføre sig en gul refleksvest og deltage i de ofte uorganiserede demonstrationer.

• Protesterne begyndte i november 2018 og er fortsat ufortrødent hver lørdag i hele Frankrig siden da. Da bevægelsen var på sit højeste, demonstrerede 287.710 franskmænd landet over ifølge myndighederne.

• I maj 2019 mærkede ’De Gule Veste’ et markant fald i støtten, blandt andet efter en større gadekamp 1. maj i Paris og i andre franske storbyer. 11. maj var der ifølge myndighederne blot 18.600 mennesker på gaderne i hele Frankrig, heraf 1.200 i Paris.

• Protesterne har medført 12 dødsfald og næsten 9.000 anholdelser og har derudover sat den franske præsident Emmanuel Macrons regering i krise.

Se, hvad vi ellers skriver om: Frankrig, Økonomi og Penge