Rasmus Paludan hitter på TikTok, men profilen er ikke hans egen
På det sociale medie TikTok, der især er populært blandt børn og unge herhjemme, florerer videoer fra en bruger, der kalder sig Stram Kurs. Her bliver videoer af koranafbrændinger og Rasmus Paludan i badetøj set op til en kvart million gange, men det er ikke Paludan, der står bag profilen, fortæller han selv. Ifølge eksperter kan vi dog forvente, at TikTok i fremtiden vil blive en vigtig politisk arena.
Rasmus Paludan hitter på TikTok, men profilen er ikke hans egen
Du kan høre artiklen læst op her.
”Jeg hedder Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs. I disse corona-tider, altså COVID-19-tider, hvor folk er meget hysteriske og bange for at være i nærheden af hinanden, der har jeg selvfølgelig gode råd til, hvad man kan gøre for at få tiden til at gå. Én god ting, man kan gøre, evt. sammen med andre, er at tage en frisk dukkert,” siger Rasmus Paludan, inden han iført en hvid t-shirt og badebukser hopper i havet fra en badebro.
Sådan udspiller handlingen sig på TikTok-brugeren StramKurs’ mest populære opslag. Den korte video er akkompagneret af teksten:
”Store danske p*kke skræmmer de kriminelle samfundstabere! #foryou #foryoupage #stramkurs”
Annonse
Videoen er blevet set mere end en kvart million gange på TikTok – en kinesisk ejet app, der i fremtiden kan blive en central spiller på den politiske arena herhjemme og i udlandet.
Hvis du aldrig har hørt om TikTok, er du muligvis ikke alene. Men det er lige før.
På verdensplan er appen blevet downloadet over 1 milliard gange. Sidste år blev den downloadet flere gange end Facebook og Instagram. Herhjemme menes over 200.000 børn og unge, eller 20 procent af alle 9-14-årige danskere, at være på TikTok.
Og hvorfor så det? TikTok, der, før det i 2017 fik kinesiske ejere, hed Musical.ly, er i sin grundform en slags mime-app. Man vælger et lydtæppe, oftest et stykke musik, og har så 15 sekunder til at mime, danse eller skuespille henover den korte lydbid. I sit udtryk er TikTok endnu mere uskyldigt, amatøristisk og demokratisk end forfaderen YouTube. TikToks startside er et, for uindviede, uoverskueligt sammensurium af mere eller mindre gennemtænkte videoformater. De eneste ingredienser er en smartphone og helt almindelige mennesker – oftest børn.
Politikere fra den yderste højrefløj og dansende børn kan lyde som en i bedste fald ufrugtbar kombination. Men ifølge Camilla Mehlsen, der er rådgiver med speciale i digital medieadfærd og uddannelse, er det en logisk udvikling, at politisk indhold går viralt på TikTok:
”TikTok er ved at blive en ny politisk arena, og børn og unge er en slags trojansk hest for digital trafik. Det kan godt være, at børnene ikke kan give stemmer på valgdagen, men et like er et like, og det er på mange måder antallet af likes, der bestemmer, om du får opmærksomhed – også som politiker. Hvis dine likes kommer fra 10-årige børn, så kan det godt være, at du ikke kan omsætte det direkte til stemmer, men det kan den opmærksomhed, der følger med,” siger hun.
Opmærksomhed fra børn er altså blevet en gangbar politisk valuta. Det synspunkt deler Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab på Københavns Universitet. Ifølge ham viste Rasmus Paludan allerede på YouTube, langt før valgkampagnen i 2019, at han forstod, hvordan de unges opmærksomhed kunne veksles til omtale blandt de voksne:
”Paludans YouTube-videoer, hvor han stod og provokerede folk i de udsatte boligområder, blev især set af 13-15-årige, fordi de syntes, han var sjov og mærkelig. Han blev noget, de unge talte om. Den målgruppe blev derfor rambuk til, at han blev omtalt i de brede medier, fordi han havde så og så mange følgere på YouTube. Det illustrerer, hvordan antal af visninger, likes og kommentarer i sig selv ofte brugt som et relevanskriterie hos de etablerede medier,” siger Kasper Møller Hansen.
Camilla Mehlsen deler Kasper Møller Hansens analyse. Det, der hitter på YouTube, er langt henad vejen det samme, der hitter på TikTok:
”Det, der er ekstremt og sensationelt, genererer mere trafik, også på TikTok. Folk vil se og dele det indhold, der appellerer til aktivitetsmobiliserende følelser som vrede, afsky og overraskelse, og det forstår Rasmus Paludan,” fortæller hun og uddyber den mekanisme, der gjorde Paludan til et YouTube-fænomen:
Annonse
”Vi ved, at brugere på YouTube i 70 procent af tilfældene ser de videoer, YouTube foreslår dem at se. Sorteringsalgoritmerne gør, at populære videoer fremhæves og fx kommer på platformens ’trending’-liste. YouTubes algoritmer har anbefalet Paludans videoer og dermed givet ekstra opmærksomhed til Stram Kurs’ tidligere kanal.”
Spoler man igennem TikTok-videoerne på profilen StramKurs er det tydeligt, at det ikke er klassisk, politisk formidling, der er i højsædet. Indholdet i de korte videoer spænder primært over at handle om størrelsen på Rasmus Paludans pik, koranafbrændinger og optrin i de udsatte boligområder.
”Rasmus Paludan forstår de sociale mediers mekanismer, og bruger dem til at generere en masse opmærksomhed blandt børn og unge. Han forstår, at i første omgang er trafik og opmærksomhed faktisk vigtigere, end om de personer, man rammer, kan stemme eller ej,” siger Camilla Mehlsen.
Paludan: ”Jeg ved ikke, hvem der har lavet den profil”
Stram Kurs’ partileder Rasmus Paludan afviser i et telefoninterview med Euroman at have noget med TikTok-profilen at gøre:
”Det er ikke mig, der står for den TikTok-kanal. Og det er i hvert fald ikke nogen af mine nærmeste medarbejdere, der har oprettet den. Det er faktisk tvivlsomt, om det overhovedet er vores kanal, for at være helt ærlig. Men vi har helt sikkert tænkt os at have en TikTok-kanal i fremtiden, fordi vi synes, at det er relevant, når det nu er ungdommen, der bliver hårdest ramt af konsekvenserne af den nuværende regering og Folketingets adfærd. Så er det jo meget relevant, at det også er ungdommen, der får mulighed for at blive informeret om det. Så jeg er helt med på, at det er godt at være på TikTok. Men jeg kan sgu ikke svare dig på, hvem det er, der har oprettet den kanal.”
Men har du set kanalen?
”Det har jeg ikke. Der var hele tiden 20 forskellige personer på Twitter, der blev beskyldt for at være mig, og der kan jeg sige, at det er det ikke.”
Men I kunne godt finde på at oprette en TikTok-profil?
”Ja. Det er egentlig ærgerligt, at vi ikke har gjort det endnu. Og hvis vi har gjort det, så må det være nogen, der er ret perifere i partiet. Det er i hvert fald ikke nogen i den øverste ledelse.”
Hvorfor giver det mening for jer at henvende jer til en målgruppe, der end ikke har stemmeret?
”Det er jo det, jeg siger: De kommer til at lide under konsekvenserne af den nuværende politik, hvis ikke, der bliver gjort noget. Men jeg vil så sige, at hvis det var Arto, så ville vi nok ikke gøre det, for Arto var kun for børn. TikTok er mig bekendt ikke kun for børn. Hvis det var noget, der hed ’Safe Space, ages: 9-12’, så ville vi jo ikke gøre det. Men jeg synes ikke, vi skal lade være med at komme der, hvor der også er børn. Det må være forældrenes ansvar, at hvis der er noget, børnene ikke må se, så må de forbyde dem det. Jeg synes, det er meget mere beklageligt, at børn ser TV-Avisen og Nyhederne, for det er da langt mere partisk og decideret traumatiserende end noget, vi nogensinde kunne finde på at lægge op.”
Selvom profilen StramKurs ikke administreres af Rasmus Paludan, er profilen stadig en del af en tendens. For hvor TikTok i Danmark først for nylig har udviklet sig til mere og andet end en legende børne-dille, har markedskræfterne og de politiske bevægelser for længst rykket slagmarken til den populære mime-app i udlandet.
Det er veldokumenteret, hvordan TikTok er blevet en vigtig spiller i musikindustrien. Går man viralt på TikTok, stryger man direkte til tops på hitlisterne. Det ved den canadiske rapper Drake, der med singlen ’Toosie Slide’ gik all-in på at lave et TikTok-egnet dansenummer. Missionen lykkedes. Ifølge TMZ er hashtagget #ToosieSlide blevet afspillet mere end 3 milliarder gange på TikTok.
På det hæderkronede amerikanske medie Washington Post har journalisten Dave Jorgensen skrabet næsten en halv million følgere sammen til mediet med sine sjove karantænevideoer. Sådan kan man også henlede de unges opmærksomhed på kvalitetsjournalistik.
Og i Indien har landets politikere været de første, der for alvor har taget TikTok til sig. Landet har over 200 millioner TikTok-brugere (ja, 200 millioner), så her praktiserer politikerne en ny form for politisk historiefortælling, der skal lokke potentielle førstegangsvælgere til.
TikTok har dog længe haft en politisk, og noget mindre uskyldig, slagside. Allerede i 2018 blev appen kritiseret for at være en portal for mobning og grænseoverskridende adfærd. En bølge af neonazistiske brugere skyllede ind over appen, og amerikanske børn og unge kunne hver dag blive konfronteret med budskaber som ”kill all niggas” og ”all jews must die” på de opsigtsvækkende profiler. TikTok viste sig ude af stand til at indholdsmoderere tilstrækkeligt, når det kom til den yderste, amerikanske højrefløj.
Til gengæld er appen, der er ejet af det kinesiske firma ByteDance, noget hurtigere på aftrækkeren, hvis TikTok-snakken falder på Tibet eller kritik af den kinesiske regering, fortæller Camilla Mehlsen:
”Der har fra vestlig side været omfattende kritik af TikToks noget selektive indholdsmoderation, hvor meget problematisk indhold får lov at blive, mens de benhårdt censurerer indhold, der kritiserer det kinesiske styre.”
Annonse
TikToks kinesiske forbindelse har særligt skabt røre i USA, hvor Senatet har mistænkt ByteDance for at dele personfølsomme data med den kinesiske stat. Det har firmaet hårdnakket afvist.
Herhjemme blev TikTok i 2020 kritiseret for massive sikkerhedsbrister, hvor et IT-sikkerhedsfirma fandt så store huller i appen, at hackere let kunne stjæle følsomme data fra børn ned til 10-årsalderen.
”Det understreger behovet for lovgivning, der beskytter brugerne, og digital dannelse,” siger Camilla Mehlsen.
”Børn og unge skal være i stand til at være kritiske over for det, de ser på nettet, og det kræver jo, at de har et vist kendskab til internettets dynamikker. Rent kognitivt er det bare sværere for børn at afkode, hvornår noget er en reklame, hvornår noget bare er for sjov, manipuleret og så videre. Derfor bliver vi som voksne nødt til at tage børnene i hånden og uddanne dem i internettet.”
Kasper Møller Hansen holder en pause og griner, da jeg spørger ham, om det kan give bagslag, hvis man som politiker er for ung med de unge. Er der ikke en grænse for, hvor langt man kan træde ind på børnenes territorium?
”Nej! Jeg kan simpelthen ikke komme i tanker om nogen, der har overskredet den grænse. Kan du huske, da udenrigsministeren (Anders Samuelsen, red.) sad og lavede bottle-flip på Facebook? Der troede jeg, at nu kammede han måske over. Jeg har flere gange troet, at politikere gik for langt, men jeg har aldrig set, at det har givet udslag i meningsmålingerne. Tværtimod lader det til, at vælgerne synes, det er helt fint. Hvis politikerne lykkes med at lave noget, der har et glimt i øjet, kan det ofte medvirke til at nedbryde nogle barrierer for politiske debatter.”
Tror du, vi kommer til at se flere politikere herhjemme, der prøver kræfter med børnedominerede platforme som TikTok?
”Ja, ingen tvivl om det. Det, det handler om for politikerne, er at skabe nicher. For Rasmus Paludan blev hans niche, at han var populær på YouTube, hvor Mette Frederiksen forsøger at skabe noget tilsvarende på Instagram. Det er vigtigt ift. at fiske stemmer. Hvis man fx er den eneste Venstre-kandidat, der er stærk på YouTube blandt kandidatfeltet i den kommune, hvor man stiller op, så står man rigtig stærkt, fordi man så høster stemmerne lidt alene. Der er et stort potentiale for politikere i at være first-movere på de sociale medier, så vi har ikke set det sidste til politikere, der laver politiske kampagner i børnehøjde.”
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
