”Jeg hedder Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs. I disse corona-tider, altså COVID-19-tider, hvor folk er meget hysteriske og bange for at være i nærheden af hinanden, der har jeg selvfølgelig gode råd til, hvad man kan gøre for at få tiden til at gå. Én god ting, man kan gøre, evt. sammen med andre, er at tage en frisk dukkert,” siger Rasmus Paludan, inden han iført en hvid t-shirt og badebukser hopper i havet fra en badebro.

Sådan udspiller handlingen sig på TikTok-brugeren StramKurs’ mest populære opslag. Den korte video er akkompagneret af teksten:

”Store danske p*kke skræmmer de kriminelle samfundstabere! #foryou #foryoupage #stramkurs”

Videoen er blevet set mere end en kvart million gange på TikTok – en kinesisk ejet app, der i fremtiden kan blive en central spiller på den politiske arena herhjemme og i udlandet.

Hvis du aldrig har hørt om TikTok, er du muligvis ikke alene. Men det er lige før.

På verdensplan er appen blevet downloadet over 1 milliard gange. Sidste år blev den downloadet flere gange end Facebook og Instagram. Herhjemme menes over 200.000 børn og unge, eller 20 procent af alle 9-14-årige danskere, at være på TikTok.

Og hvorfor så det? TikTok, der, før det i 2017 fik kinesiske ejere, hed Musical.ly, er i sin grundform en slags mime-app. Man vælger et lydtæppe, oftest et stykke musik, og har så 15 sekunder til at mime, danse eller skuespille henover den korte lydbid. I sit udtryk er TikTok endnu mere uskyldigt, amatøristisk og demokratisk end forfaderen YouTube. TikToks startside er et, for uindviede, uoverskueligt sammensurium af mere eller mindre gennemtænkte videoformater. De eneste ingredienser er en smartphone og helt almindelige mennesker – oftest børn.