Er Eddy Merckx stadig historiens bedste cykelrytter?

I CYKELSPORTENS ANNALER findes der navne, man ikke kommer udenom. Og det største er – måske – stadig Eddy Merckx.

Belgieren, der blev kaldt for Kannibalen, redefinerede i 60’erne og 70’erne de uskrevne regler for, hvad en cykelrytter kunne udrette. Med 525 professionelle sejre (!), fem monumenter, 11 Grand Tours og et verdensmesterskab cementerede Merckx sin position som en af sportens ubestridte skikkelser – og uden sammenligning den største.

Spørgsmålet er bare: Er han stadig det?

For i vor tid kører en vis Tadej Pogačar med en glubsk appetit på at vinde løb. Ikke bare Tour de France, men også små endagsløb og brostensklassikere. Han gør det med en lethed, der placerer ham niveauer over alle andre. Hvis nogen skal gøre Merckx rangen stridig, er det den unge slovener, der stadig har masser af gode år tilbage i benene.

Og mens man bruger det næsten cykelfri vintermørke på at gruble over, om Pogačar når at overhale Merckx i sin karriere, kan man passende lade sig underholde på det store lærred med en ny dokumentarfilm om sidstnævnte.

Dokumentarfilmen ’Merckx – Race of a Champion’ tegner nemlig et stort portræt af belgieren, der indtil videre af mange stadig bliver betragtet som den største.

Filmen følger hans karriere, hvor der både var triumfer og modgang. For bag de imponerende sejre var der dopingmistanker, styrt og udelukkelser, der satte ham på kant med sit hjemland. Når han vandt, var Belgien med ham. Når han tabte, stod han alene.

Filmen tegner dermed et mere nuanceret billede af Merckx end de mange ikoniske fotografier fra bjergtoppe og podier, hvor man ser ham i karrieremæssig medvind. Den viser en rytter, der pressede sig selv mere end nogen andre. Ikke for at være et symbol eller et forbillede for sit land. Men for at vinde.

At måle Merckx op mod nutidens cykling er blevet en flittig gerning for cykelfans. Tadej Pogačar har de seneste år leveret resultater, der har bragt ham om end ikke på niveau, så i hvert fald derop af: to Tour de France-sejre, monumenter og et højt bundniveau i alle typer løb. 

Tilhængerne af Pogačar vil sige, at han konkurrerer i en tid med større professionalisme og et stærkere felt, end Merckx nogensinde gjorde. De, der holder fast i Merckx, peger på helheden – at han vandt alt, ofte og i lange udbrud.

Det er en diskussion, der ikke har noget facit. Heldigvis, fristes man til at sige, for hvis der er noget, tilhængere af sporten holder af, er det at diskutere i det uendelige. Og hurra for det.

Du kan selv se dokumentaren, når den bliver vist 16. marts 2026 på Bremen Teater som en del af CPH:DOX. 

Efterfølgende er der optræden fra Brian Holm og Bastian Emil Goldschmidt, som i naturlig forlængelse af filmen vil vende Merckx’ meritter og myterne om ham, og selvfølgelig cykelsporten udvikling og nutidens niveau.