Åge Hareide scroll-down

Hareide takker af: "Jeg kan lide danskerne, og jeg kan lide jeres selvironi"

EM-slutrunden er udskudt til 2021, og dermed når Åge Hareide ikke at sætte punktum som Danmarks mest vindende landstræner nogensinde. Jonas Langvad Nilsson taler med nordmanden om skuffelser, sejre og fire år med ’Nordens brasilianere’.

Af Jonas Langvad Nilsson
Foto: Rasmus Weng Karlsen
Sport Euroman

Du har netop overstået 14 dages karantæne i dit hjem. Hvad har du fået tiden til at gå med?

”Ikke så meget. Jeg har læst og hørt musik og slappet af. Det er det eneste, man kan gøre.”

Har det været svært?

”Det er uvant. Jeg tror, de fleste mennesker er vant til at være frie. Vi plejer at kunne gøre, hvad vi har lyst til.”

Hvornår stod det klart for dig, at du ikke kommer til at føre landsholdet til EM-slutrunden i sommeren 2020?

”Det gjorde det vel i ugen før, afgørelsen skulle tages (af UEFA, red.). Da coronaen gik op gennem Europa og kampe blev aflyst, forstod jeg, at EM ville blive udsat.”

Hvad tænkte du om det?

”For mig personligt er det en ærgrelse at miste venskabskampene (mod Færøerne og England, red.) og EM-slutspillet i juni. Det er mange kampe, jeg mister. Det var ikke med i planen. Man er magtesløs i forhold til situationen samtidig med, at jeg ved, at der er vældig mange mennesker, som har langt større problemer i forhold til deres liv og helbred og tabt arbejde. Det er langt vigtigere. Det er på tide, at vi mennesker viser solidaritet med alle. De fleste passer på sig selv, og det er vigtigt, men samtidig må vi tænke på dem, der ikke er så godt stillet. Derfor tænker jeg ikke så meget på EM lige nu, men det er klart, når der bliver fløjtet i gang i 2021 i et fyldt Parken, så vil følelserne bruse op igen. Så må jeg se, om jeg orker at se det.”

Du er i tvivl, om du har lyst til at se det?

”Det ved jeg ikke endnu. Det kan blive hårdt. Men samtidig håber jeg, at vældig mange af de drenge, som jeg har haft på landsholdet, kommer til at spille.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Fodbold og Landsholdet