Her er alt, du skal vide om tennisturneringen, der har det hele

ROLAND GARROS ER EN to uger lang sportsfeberdrøm, hvor man placerer en af verdens smukkeste sportsdiscipliner i en af verdens smukkeste byer og lader dysten udfolde sig på et forræderisk ujævnt underlag: grus.

Fejlspring, lunker og glatte linjer. Man spiller som i kviksand på fugtige dage, som på beton på varme og blæsende dage. Læg dertil et hedonistisk, anløbent og aggressivt favoriserende publikum i de løsslupne franskmænd og -kvinder, der med største selvfølgelighed stryger tidligt fra kontoret for at drikke hvidvin og råbe feltet an. På papiret håbløst, i realiteten magisk.

Tennissporten er i dag så strømlinet, så velsmurt og forudsigelig en maskine, at lidt grus (ahem) i maskineriet kommer som manna fra himlen. I Paris spiller omgivelser, evner og gunst i forjættende dur og serverer tiltrængt spænding: Hvem har stamina nok til at betvinge både modstander, publikum og underlag 14 dage i træk, og kan der, som i 90’ernes uforudsigelige felt, komme en undertippet bejler ind fra venstre og stjæle trofæet?

Optaktsridtet til dette års Roland Garros har været herligt broget, og titelbejlerne kommer snart sagt alle vegne fra: