Foto: Getty Images

Hvis du kun skal se et cykelløb i dit liv, skal du kigge med i dag

Daniel Dencik glæder sig sådan til dagens etape, der er en af de korteste i Tour de Frances historie: "Tre store bjerge efter hinanden, intet andet. Femogtres kilometer op og ned. Cykelsport skåret ind til benet. Som at spise sig mæt i kaviar," skriver han blandt andet i det nyeste kapitel i 'Denciks dagbog'.

‘Denciks dagbog’ - 17. Kapitel


'HVIS DU KUN SKAL SE ET CYKELLØB I DIT LIV,
SKAL DU KIGGE MED I DAG'


A moveable feast, skrev Hemingway. Det var oplevelsen af Paris i 1920’erne som en stor fest, der bare flyttede rundt. Fra det ene slot til det andet, skrev Céline. Det var oplevelsen af at flygte fra sin egen skæbne gennem et Tyskland i flammer 1944-45.

A moveable cave, er min oplevelse af sommeren 2018. Fra det ene sommerhus til det andet. Med varmen som ledsager og Tour de France som værn.

'Denciks dagbog'

Daniel Dencik skriver dagbog for Euroman.dk om Tour de France ved hver etape. Han er forfatter og filminstruktør. Har blandt andet lavet filmen 'Moon Rider' (2012) om cykelrytteren Rasmus Quaade og har skrevet bogen ’Sportshjerte’ (2017).

Jeg er rejst fra det sydlige Spaniens bjerge til en strand i Danmark, hvor vejret er næsten det samme. Der er hedebølge over hele Europa, Grækenland og Sverige brænder. Og på Sjællands Odde, hvor jeg har indrettet min nye hule, holder den tropiske sommervarme strandengene i et jerngreb.

Jeg stiller vand ud til råvildtet, der defilerer forbi mit vindue, som om det var i trance, hypnotiseret af de høje temperaturer, det afsvedne græs og ikke en vind. Vejret er dejligt med en undertone af undergang. Det er som livet selv.

Og da det er en dagbog, jeg skriver, kan jeg også få plads til følgende samtale mellem en far og en datter, som jeg overhørte i flyveren på vej til Danmark. Faderen forklarede til den lille piges bestyrtelse, hvad det betød at være farveblind. Hun tænkte sig om, inden hun konstaterede: “Jeg vil ikke være farveblind. Ikke lige nu i hvert fald. Måske, når jeg er død.”

Og jeg kom til at tænke på den meget menneskelige følelse af, at livet er uimodståeligt, som det er, men derfor kunne det samtidig også, i et andet liv, være værd at opleve, hvordan verden ville se ud, hvis ikke den var perfekt.

*

Jeg glæder mig sådan til dagens etape, som er en af de korteste i løbets historie. Tre store bjerge efter hinanden, intet andet. Femogtres kilometer op og ned. Cykelsport skåret ind til benet. Som at spise sig mæt i kaviar. Tænk, at man kan høvle så meget af en sport. Og det bliver kun mere spændende.

/\/\/ - er dagens profil.

Rytterne vil sendes af sted som til et Formel 1-løb på en startgrid, hvor man placeres efter klassement. Det er nok mest tænkt som et eksperiment fra arrangørernes side, og det kan være, at det ikke får den store betydning. Men det betyder alt andet lige, at de bedste vil være alene - uden hjælpere - fra starten. Eksperimentet vil stille det rimelige spørgsmål: Er de bedste nu engang også de bedste?

Rytterne vil efter kun godt to timers hæsblæsende cykelløb ende helt oppe på årets højeste punkt, løbets loft. Dagens etape er eksplosiv fra inderst til yderst. Eksplosiv og nøgen. Alle planer vil blottes, idet de udtænkes. Ingen huler for dem, der skal køre. Selv om du er blind for sportens charme, vil du få noget ganske særligt at se, hvis du kigger med på dagens etape.

Even a blind man can tell when he’s walking in the sun.


Daniel Dencik, den 25. juli 2018

Se, hvad vi ellers skriver om: Tour de France og Cykling