For mange følgere af international topfodbold er uvirkelige lønninger og astronomiske transfersummer noget, der hører med til spillet. Ligeså er det naturligt, at topspillere nu om dage er disciplinerede i forhold til deres kost og deres træning, og det er nærmere reglen end undtagelsen, at spillerne i vild jubel efter en klassekasse afslører et stramt og svulmende vaskebræt. De har modelkærester, reklamekontrakter, og på alle leder og kanter er de moderne rockstjerner – men uden kokain og druk. Og i kraft af mine 27 år kan jeg ikke huske, at det nogensinde skulle have været anderledes.
Min far har sunget sange om en svunden tid, og ja, jeg har set billeder af Preben Elkjær med en smøg i munden og en lajs i hånden, så det er ikke sådan, at jeg ikke ved, at fodbold er blevet mere professionaliseret. Mere strømlinet. Men alligevel gjorde det stærkt indtryk på mig, da jeg så dokumentaren ’Fodboldfeber – historien om Premier League’. Her bliver tilblivelsen af moderne fodbold, med alt hvad det indebærer af goder og onder, fortalt over fire velskårede afsnit, og jeg sad måbende tilbage over, hvor langt spillet har rykket sig, og hvor lidt verden på samme tid har forandret sig.
