Daniel Dencik skriver Tom Dumoulin i hans Tour de France-dagbog.
Foto: Getty Images

Tom fra blokken

Daniel Dencik skriver i dag om sit møde med klassementets nuværende toer i Tour de France, Tom Dumoulin.

‘Denciks dagbog’ - 18. Kapitel

MIT MØDE MED TOM DUMOULIN


Da jeg skrev min seneste bog, Sportshjerte, mødte jeg mange forunderlige karakterer. Så mange, at flere af møderne ikke kom med i den endelige bog. Der var blandt andet en eftermiddag med Tom Dumoulin i en hotellobby i Virginia for tre år siden.

I dag er hollænderen på andenpladsen i Tour de France, men jeg mødtes med ham, før han blev den verdensstjerne, han siden hen er blevet. Han havde ikke vundet en Grand Tour og var mest kendt for sine meritter i enkeltstart.

- Var du interesseret i sporten som dreng?

"Næh. Ingen vidste noget om cykling i min familie. Planen var aldrig at blive professionel cykelrytter. Jeg syntes, det virkede kedeligt. Jeg ville være læge. Drømmen kom først i de sene teenageår, hvor jeg hurtigt blev bedre, så snart jeg begyndte at køre. Men det var aldrig min barndomsdrøm. Jeg vidste ikke noget om cykelsport, før jeg var femten. Jeg havde dybest set ikke kørt på cykel, før jeg var femten.

Jeg havde godt opsnappet, at der fandtes løb som Amstel Gold Race, som passerede tæt på mit hjem i Maastricht. Men de olympiske lege var mere specielt for mig. Jeg så Pieter van den Hoogenband vinde guld i svømning i Sydney 2000. Det gjorde et langt større indtryk på mig end Lance Armstrong, der vandt Tour de France samme år. Og jeg synes stadig en olympisk medalje vejer tungere end en podieplads i Tour de France."

'Denciks dagbog'

Daniel Dencik skriver dagbog for Euroman.dk om Tour de France ved hver etape. Han er forfatter og filminstruktør. Har blandt andet lavet filmen 'Moon Rider' (2012) om cykelrytteren Rasmus Quaade og har skrevet bogen ’Sportshjerte’ (2017).

- Tror du, det er en hollandsk ting? Jeg mener, hvor end der bliver afholdt olympiade, er der altid utroligt mange hollandske fans.

"Vi er overalt. Det er skørt. Jeg har lige været på højdetræningslejr i Sierra Nevada. Det er ensomt og øde deroppe i de høje, spanske bjerge, men hvem møder jeg? Hollændere og atter hollændere. Vi er nok bare et rejsende folk."

- Ser du dig selv som en typisk hollænder?

"Ja, bortset fra at jeg ikke har et normalt liv længere. Mit liv handler kun om cykling. Alt drejer sig om det. Og det er noget, jeg er en smule bekymret for. Mit liv er blevet mærkeligt, det er jeg godt klar over. Men det er svært at se det udefra og tænke, at det er mærkeligt." 

- Kan du beskrive det indefra for en person udefra?

"Well, det er noget af et hotelliv. Jeg bor kun på hoteller. Jeg spiser kun på hotelrestauranter, jeg bor i en kuffert. Og det er bizart, hver dag. Det hele er ligesom på standby. Jeg lever sammen med en lille flok tilfældige, fremmede mennesker, som bliver min familie. Det er et nomadeliv. Ja, jeg er blevet en nomade. Så på en eller anden måde har jeg taget den hollandske rastløshed til nye højder."

- Har det også en charme?

"Bestemt. Jeg skal ikke kunne sige, hvad det er, der tiltaler mig, men der må være noget, der fanger mig, ellers ville jeg ikke gøre det."

- Og at være en leder i denne mærkelige verden? Er det noget, du har stræbt efter at blive?

"Nej. Der er mange aspekter ved at være en leder, som jeg stadig ikke bryder mig om. Jeg kan virkelig godt lide at hjælpe holdet. Jeg er god til at motivere andre, og jeg er god til at træffe beslutninger. Og så tror jeg bare, at jeg er en vindertype. Men jeg vil vinde løb for min egen skyld. Det kan man ikke i cykelsport, så der kommer noget ansvar i den forbindelse, som kan være svært for mig at kapere.

Jeg prøver at blive en bedre leder, men jeg er ikke en født leder. Jeg bliver aldrig den klassiske leder, der sidder og banker næven i bordet. Jeg har ikke brug for at være det slags menneske. Jeg synes ikke, at nogen på holdet har lavere status end mig. Det giver ikke mening for mig at tænke på den måde. Jeg mener ikke, det er min opgave at holde traditionens fane højt. Jeg kører kun for min egen skyld. Og jeg kan se, at det også er det, folk kan lide ved mig. Jeg har ikke travlt med at behage andre."

- Kan du tale om din mentale tilstand under en enkeltstart?

"Der er det bare mig, alene med min cykel. Det er Tom og hans cykel. Jeg tænker ikke på smerten eller tiderne fra mine konkurrenter. Jeg får ikke mellemtiderne at vide. Jeg vil ikke kende dem. Jeg tænker kun på, hvordan jeg selv kommer fra punkt A til B hurtigst muligt. Det handler om, hvor mine skuldre er, hvordan jeg holder mit hoved, hvor på ruten jeg skal øge kraften i mit tråd."

- Så du har rent faktisk en del tanker, mens du kører?

"Jo, men det nærmer sig automatismer. De går igennem mit hoved uden at gøre det. Jeg er et andet sted end mine tanker."

- Når jeg skriver bøger, eller laver film, føler jeg, at de på en måde repræsenterer en del af mig. Kan du føle, at din cykling er repræsentativ for, hvem du er?

"Ja, det er den, jeg er blevet. Det er Tom og hans cykel. Hele tiden. Men det er også noget, jeg har lyst til at begrænse. Det skal ikke altid kun være Tom og hans cykel. Jeg er på jagt efter den korrekte balance mellem: Tom og hans cykel - og Tom uden hans cykel."

- Hvem er Tom uden hans cykel?

"Jeg kunne godt tænke mig at fortsætte med at være en normal fyr, som bor i Maastricht med et job, hvor man bare bruger sin cykel meget. I mine første år som professionel var jeg det: En normal fyr, som bare hang ud i Maastricht og kørte nogle løb i ny og næ. Men de sidste år er jeg kommet dybt ind i cykelverdenen. Og det er som et parallelunivers. Og det er svært at slippe ud fra det igen. Det er ikke længere muligt for mig at bevare et korrekt billede af den normale verden."


Daniel Dencik, den 26. juli 2018

Se, hvad vi ellers skriver om: Tour de France og Cykling