Tredje generation af Sennheiser Momentum er et par velvoksne bøffer af ‘over ear’-typen, der omslutter ørerne helt. Størrelsen er uklædelig til små hoveder, men vi elsker stålbøjlens enkle retrodesign og det handskebløde læder med sirlige syninger på både hovedbånd og ørepuder. Hovedtelefonerne er lette at justere, og de sidder blødt og behageligt selv efter mange timer.
Komforten er suveræn i sofaen, flysædet og kontorstolen, men selvfølgelig ikke på løbeturen.
Modellen fås i traditionel sort, men her har vi fat i den helt nye ’sandy white’-variant med flødefarvede ørekopper og lysebrunt læder. Med i pakken får du en matchende stoftaske til transport samt lydkabel og USB-kabel til opladning. Batteriet leverer 16-17 timers trådløs afspilning med støjreduktion, og opladningen klares på tre-fire timer. Det er o.k., men set bedre.
Annonse
Den grafiske klangjustering i den tilhørende mobil-app er forvirrende. Alligevel finder man let et behageligt lydbillede, for disse hovedtelefoner er bare født velspillende med solid basbund, nærværende mellemtone og en diskant, der aldrig bliver skinger. Lyden er ikke neutral, men varm og medrivende, som vi forventer fra Sennheiser. Hifi-nørder kan glæde sig over understøttelsen af både aptX, aptX-LL og AAC.
Hovedtelefonerne tænder og slukker automatisk, når du folder dem op og i, ligesom de automatisk går på pause, når du tager dem af og fx hænger dem om halsen. Afspilningen starter igen, så snart du sætter dem på ørerne.
De fysiske knapper på højre ørekop giver nem kontrol med lydstyrke, afspilning, opkald og din foretrukne stemmeassistent. En skydeknap aktiverer den effektive støjreduktion, og ’transparent hearing’ lukker omgivelserne ind, så du ikke behøver tage hovedtelefonerne af. Støjreduktionen har et par ekstra indstillinger til vindstøj og folk, der måtte opleve ubehagelig trykken for ørerne. Det sidste havde vi ingen problemer med.
En usædvanlig finesse er det indbyggede Tile-system, som hjælper dig med at spore hovedtelefonerne, hvis de bliver væk.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
