Hvis du er en sucker for massivt træ og spinkle metalstel,
er du måske allerede stødt på danskgrundlagte &tradition, som i 15 år har været
garant for minimalistisk, dansk design.
Nu er de gået sammen med hotelkæden Copenhagen Design Hotels
om at lave Petra Hotel, et nyt boutique hotel i Københavns indre
by.
Petra Hotel slår dørene op på Dronningens Tværgade
45 i den arkitekttegnede bygning af Kay Fisker, der før husede Hotel Christian
IV. De gamle værelser har været en ordentlig tur igennem designmøllen, og &tradition
har stået for indretningen, hvilket tydeligt skinner igennem med overlegent
brug af massivt træ og afdæmpede jordfarver.
Udover den rummelige makeover har hotellet også fået sig en
splinterny bar og restaurant. Beliggende i hjertet af hotellet kommer
restauranten til at levere ”et frisk perspektiv på dansk madlavning ved at
forbinde traditionelle influenter med internationale smage,” skriver de i en
pressemeddelelse.
Åbningsdagen finder sted i forbindelse med den danske
designfestival 3daysofdesign, som løber af stablen den 18.-20. juni.
Jeg er opdraget sådan, at hvad der er sparet, er tjent. Husk at gå efter de gule mærkater i supermarkedet. Økonomi er by far det, vi skændes mest om derhjemme. Og det burde man jo sige, var fuldstændig åndssvagt.