Hvis man ønsker sig havudsigt, bliver det ikke meget bedre end dette huskoncept, som den australske tegnestue Modscape har foreslået et par, der ønskede sig et sommerhus på deres grund i den sydøstlige australske delstat Victoria. 



Huset er tænkt som en naturlig forlængelse af landskabet snarere end som et hus i traditionel forstand, og inspirationen til bygningen, der visuelt ser ud, som om den klistrer til klippevæggen, kommer fra rurer – de velkendte små krebsdyr, der vokser på skibssider.





Det er meningen, at huset skal bygges i moduler, der skal forankres i siden af klinten med stålhager.



Entreen foregår gennem øverste etage, der også fungerer som garage. Herfra leder en elevator ned til de andre etager.



Et ubesvaret spørgsmål er, om parret har sagt ja tak til designforslaget. 

Og hvad med erosionen?    
  
LÆS OGSÅ: Bjarke Ingels Group bygger kæmpe LEGO-hus