Mit livs mad med Kaspar Colling: ”Det hjælper at være forelsket, når man spiser”

Længes du efter en tur til det græske øhav? Ikke efter at have læst forfatter Kaspar Collings oplevelser med madkulturen på Rhodos.

Mit livs mad med Kaspar Colling: ”Det hjælper at være forelsket, når man spiser”
Offentliggjort

Min bedste middag spiste jeg med min kæreste, før vi fik børn. Vi kørte rundt i Sydfrankrig. I en by, der hedder Uzes, fandt vi en lille restaurant. Den så undseelig ud udefra og lå i en lille sidegade, men maden var fantastisk. Det var et gammelt ægtepar, som havde den. Vi fik hjemmelavede pateer til forret med syltede grønsager, som blev serveret i store sylteglas. Kanin til hovedret og crème brûlée til dessert. Det lyder meget ligetil, men det hele var utrolig lækkert og kostede kun 120 kroner pr. person inklusiv vin. Det hjælper at være forelsket, når man spiser.