Opskrift:

Sådan laver du pasta alle gricia

En pebret, italiensk klassiker

Sådan laver du pasta alle gricia
Offentliggjort

Ingredienser

  • 1 spsk. sorte peberkorn
  • 150 g gucanciale
  • 400 g rigatoni
  • Salt
  • 200 g pecorino romano

Sådan gør du:

  1. Knus peberkornene groft i en morter.
  2. Skær guanciale i tern og steg sprøde i en pande. Sæt til side.
  3. Kog rigatoni meget al dente i godt saltet vand. Gem 2 dl af kogevandet, inden vandet sigtes fra pastaen. 
  4. Kom pastaen over i panden, du stegte guanciale i. Drys revet pecorino over, og vend det sammen med ½ dl af kogevandet og halvdelen af den knuste peber. Brug evt. ekstra kogevand til at løsne op i pastaen med. 
  5. Servér øjeblikkeligt med den sprøde guanciale og lidt ekstra peber. 

En af de klassiske romerske pastaretter er denne variant af cacio é pepe, hvor man som pasta traditionelt bruger rigatoni og så guanciale (saltet svinekæbe) sammen med pecorino romano til en supersimpel pastaret. Jeg bruger almindelig sort peber her, og det er helt genialt sammen med den syrligt skarpe og fede ost.