Opskrift: Sådan laver du falafel på edamame med kvaste urter

Falaflerne er gode som snacks både ude og inde. De utilberedte falafelkugler kan opbevares på frost, så man altid har nogle i baghånden.

Falafel
Offentliggjort

4 personer

Total:25 minutter

Ingredienser

  • 1 kg frosne edamame
  • 1½ bundt koriander
  • ½ bundt persille
  • ¹⁄³ bundt mynte
  • 5 fed hvidløg
  • 3 grønne chilier
  • 35 g olivenolie
  • 300 g kikærtemel
  • 15 g limesaft
  • 15 g salt
  • Olie til fritering
  • 8 dl klargjorte urter
  • 1 dl olivenolie
  • ½ dl græskarkerner
  • Salt
  • Citronsaft

Sådan gør du:

  1. Bønnerne blendes på en kraftig blender, men ikke helt glat.
  2. Koriander, persille og mynte skylles og slynges fri for vand.
  3. Hvidløgsfeddene pilles.
  4. Chilierne skylles.
  5. Urter, hvidløg og chili blendes først glat med olivenolie og blandes derpå sammen med den grove bønnepuré og resten af ingredienserne – på nær olien til fritering – på en røremaskine til en falafeldej, der trilles i passende kugler.
  6. Falaflerne friteres i varm olie, til de er gyldne og er varme hele vejen igennem. Afdryppes på fedtsugende papir og drysses med groft salt.
  7. Servér med kvaste urter som dip.

Kvaste urter: 

  1. Blend urterne sammen med olie og græskarkerner. Smag dippen til med salt og citronsaft.