Sådan laver du kotelet på skaft med spidskål, citronverbena og kapers
Svinekoteletten har ry for at være tør, trist og uinspirerende, men tilberedes den rigtigt, er den både enormt saftig og lækker. Hemmeligheden er smør. Masser af smør.
Se i ovenståendevideo, hvordan du trin for trin tilbereder den perfekte, saftige svinekotelet med spidskål, citronverbena og kapers.
Vi bruger en svinekotelet på skaft, fordi benet holder på saften og smagen ved stegningen. Hvis du ikke kan finde udskæringen med skaft, kan en helt almindelig svinekotelet sagtens gå an. Husk altid at købe den i en tyk størrelse, så er der bedst chancer for, at den bliver saftig.
Ingredienser til to personer:
2 svinekoteletter a ca. 200 g
1 spidskål
10 stk. blomsterkapers
1 bundt kørvel
1 potte citronverbena
1 pakke smør
2 fed hvidløg
4 kviste timian
Sådan gør du:
Sæt en stor pande på komfuret ved høj varme. Brun koteletterne på begge sider i neutral olie.
Tilsæt hvidløg, timian og 150g smør på panden og lad det smelte og bruse af. Med en ske overhældes koteletterne med det varme smør i ca. 5 -7 min.
Lad bøffen hvile mens du laver tilbehøret.
Brun 100 g smør i en lille kasserolle – husk at piske med jævne mellemrum.
Del spidskålet i to på den lange led. Brun kålen i en gryde med neutral olie. Når den har fået fin farve, vendes den. Sæt låg på gryden. Lad kålen dampe ved medium varme i ca. 7 min til den er mør med en smule bid.
Pluk en god portion kørvel og citronverbena.
Del den halve spidskål i to og anret blomsterkapers, kørvel og citronverbena i midten. Placér kødet ved siden af og hæld den brunede smør over hele retten.
Opskriften er blevet til i samarbejde med det tyske køkken-brand WMF, der i hjemlandet allerede er kendt for og kendetegnet ved sin høje kvalitet af design, funktionalitet og materialer.
Alle gryder, pander og bestik er således skabt med WMF’s varemærkebeskyttede cromargan-stål, der er forfinet med 18 procent krom og 10 procent nikkel, og sikrer rustfrit og glansfuldt køkkenudstyr.
De tyske gryder og pander giver samtidig perfekt kontrol over madlavningen med det smarte låg med 4 funktioner og pandens bikubemønster med non-stick belægning, der samtidig er meget stærk.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.