Test: Hvilken færdiglavet bearnaise er den bedste?
I princippet er det umuligt at lave en færdiglavet bearnaisesauce til genopvarming, men én producent består ikke desto mindre prøven i det umuliges kunst.
Producentens udfordringen med at lave en færdigbearnaise er, at det i princippet er umuligt! Den ægte vare er stiv og hård ved stuetemperatur og kan ikke genopvarmes. Man er nødt til at have flydende fedtstof, dvs. olie, på banen for at få det til at fungere. Det stunt er Umami Sauce rigtig god til – man holder fast i de oprindelige ingredienser og tilsætter olien, uden at olien som sådan præger produktet, og med hjælp fra Teknologisk Institut er det lykkedes at gemme og holde på den ægte emulsion mellem smør og æg.
Generelt lider færdige bearnaisesaucer under at være så fjernt fra den ægte vare, at de stort set kun har navnet til fælles. De originale ingredienser er erstattet af erstatningsprodukter og tilsætningsstoffer, og det kan i den grad undre, at fremmedelementer som kødbaseret bouillon og grøntsagsekstrakter har fundet vej til ingredienslisten. Generelt minder færdigsaucerne mere om burgerdressinger end om bearnaisesaucer.
Kort sagt, så er færdigbearnaise en saucegyser, hvor testvinderen fra Umami Sauce rager op som et fyrtårn.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.