Du tænker måske ikke selv over det i din hverdag, men de fleste af os er samlere. Vi samler alle på et eller andet. Måske går du kun i Levis-bukser eller har især klædeskabet fyldt med lyseblå skjorter? Måske samler du blot på ideer?
For andre er det nærmest en mani at samle på en bestemt ting. Det starter i det små, men så tager besættelsen for at få det næste item fart, og de bruger fritid og endda arbejdstid på at jagte alt fra målmandshandsker til sneakers.
Det er blandt andet den målgruppe af passionerede samlere, som Golisto vil varetage.
Golisto er en ny social platform for samlere og tingelskere. Her kan man gå ind og registrere og indeksere sine samlinger og bruge det som et aktivt værktøj til at holde styr på, hvad man ejer og ikke ejer. Men det er samtidig en social platform, hvor man kan kommunikere med andre samlere og kan udveksle råd og viden eller sælge til hinanden.
”Vi plejer at sige, at LinkedIn er for dit professionelle liv, Facebook er for dit sociale liv, og så skal Golisto være for dit hobby- og samlerliv. Det er det univers, vi gerne vil tage hånd om," siger Emil Ottar Riise, der er CEO i Golisto.
"Vi vil gerne hjælpe vores brugere med at facilitere og identificere de ting, som de mangler i deres samlinger. For der er ikke nogen i verden, der har displayed det indtil nu, det findes ingen steder. Måske findes det i en kælder i Ottawa eller på et værksted i England, men det er uopdaget. Vores vision er at kortlægge og historiefortælle om de bedste ting, der findes i verden," supplerer Jesper Balzer Nielsen, digital konceptudvikler og COO i Golisto.
Ottar Riise og Balzer Nielsen driver platformen sammen med Kenneth Sten Jensen. Sidstnævnte er Chief Product Officer.
Golisto gik i luften i april i år, og man har nu rundet 550 brugere på platformen og 13.000 følgere på de sociale medier. Det har man gjort uden nogen som helst markedsføring, men udelukkende ved at finde samlerne på nettet og fortælle om deres platform. Én af dem var en amerikaner, som samler på alt, hvad der vedrører spilkonsollerne fra Nintendo og har over 3.000 artikler i samlingen.
"Han fortalte os, at han havde brug for et værktøj, hvor han kunne holde styr på sin samling, en visuel reference. Når han har været på messer eller ude blandt andre samlere, har han flere gange endt med at købe dubletter på noget, som han allerede havde i forvejen."
"Han savnede altså et værktøj som Golisto, hvor han nemt kan slå op i sin samling digitalt og se, om han har nogle af de items, som er til salg på en messe," forklarer Ottar Riise.
Golisto opererer et sted mellem giganter som Instagram og Ebay, der umiddelbart virker umulige at konkurrere med. Men alligevel føler Golisto, at deres passionerede målgruppe netop efterspørger en platform som deres.
"Mange af samlerne kalder Ebay for Evilbay og har lidt et had/kærlighedsforhold til det, men er alligevel nødt til at bruge det. Der kan vi altså få noget goodwill på at være den gode dreng i klassen. Ebay er for store, der er for lidt græsrod, og så føler samlerne, at de ikke bliver set eller hørt og mister den nærhed til universet og brandet," siger Ottar Riise.
"Instragram er meget en scrapbog og nogle små glimt af ens liv eller samlerliv. Det kan nogle ting og er godt til at formidle, hvis du har været ude på et loppemarked og har købt en fed samling af noget, så kan du tage et billede af det. Men det bliver svært at bruge det aktivt som et værktøj," fortsætter han.
"Hvor Instragram er meget fordøjeligt og er hurtigt videre, så vil vi gerne have vores items inde på platformen for evigt i virkeligheden. Det er jo fuldstændig modsat af Snapchat det her," lyder det fra Balzer Nielsen.
Hvad med konkurrencen fra andre samlerorienterede netværker?
"Golistos fordel er, at vi siger, at det er for alle. Mange samlerorienterede netværker henvender sig kun til Magic-kort, Pokémon, vinyler eller for små figurer og har en adgangsbarriere for nye samlere eller samlere, der ikke er super hardcore. Golisto er et åbent univers.”
Særligt prøver Golisto at adskille sig ved at dyrke historiefortællingen bag de enkelte items.
"I museumsbranchen snakker man om proveniens, og hvor ejendelene i samlingen kommer fra, så man kan klarlægge købshistorikken. Vi er måske lidt romantisk anlagt, men vi synes, det er meget interessant at dyrke historien," siger Ottar Riise og tilføjer:
"Nogle gange kan det være, at ejendelen i sig selv ikke behøver at være fancy eller interessant, men at historien bag kan gøre den interessant. Historiefortællingen kan pludselig gøre en Coca-Cola-oplukker interessant. Der var blandt andet lige en, der lagde 25 Coca-Cola-oplukkere op på sitet her den anden uge. Han samler kun på Coca-Cola-ting.”
Af gode historier til et produkt på Golisto fremhæver Balzer Nielsen en af hans venner fra garagen, der har en gammel Nimbus-motorcykel med sidevogn. Fra motorkontoret via nummerpladen har vennen fået verificeret hele motorcyklens rejse fra 1943 og frem til nu. Han har fulde navne på de familier, som har ejet den.
"Samtidig har han fået historien på, hvorfor motorcyklen er sort og ikke rød, som de fleste Nimbus-motorcykler fra den årgang er. Men det var, fordi at man i efterkrigsårene var løbet tør for den røde maling, så man var nødt til at lave den næste generation sorte."
"Han kan se, det var købmanden Claus Hansen, der havde købt motorcyklen først, men måtte sælge den videre til Nordsjælland på grund af manglende omsætning i hans købmandsforretning, og sådan kan man simpelthen tracke hele historien."
Hvorfor er det, at vi samler?
Jesper: ”Det har vi brugt lang tid på at undersøge, og der er flere aspekter i det. For det første, og det er mere en personlig ting, lever vi en tid, hvor vi ikke længere rører ved noget. For 40-50 år siden producerede vi ting med hænderne, og selv grafikerne sad med linealer. I dag er alting fladt og lever på en skærm. Derfor er der et behov for at finde tilbage til de ting, som er ordentlig bygget. Ting man kan røre ved, ting man kigge på, ting man kan gøre noget med. Det er et latent behov for mange, tror jeg. En anden afgørende ting ved det at samle er selve jagten på det næste item."
Emil: ”Rent teknisk samler du ikke længere, når jagten er stoppet, så har du blot en samling. Du er nødt til at blive ved med at samle. Men der er flere måder at være samler på. Man snakker om completionist, som går op i at samle fuldendte samlinger, hvor andre ikke har behov for det. Nogle samlere bliver mere maniske end andre i deres tilgang til det. Nogle er meget følelsesmæssige samlere, som kunne være basketball-korts, som er sådan en tidslomme, der kan bringe én tilbage til en bestemt tid. Det er jo heller ikke tilfældigt, at der er så mange 30-årige, der samler på Pokémons lige nu. Det er fordi, den har nået en cyklus, hvor den rammer nogle følelsesmæssigt og nostalgisk fra 90’erne. Den retroånd er ret stor i tiden.”
Kenneth: ”Der er rigtig mange, der genopliver deres barndomsinteresser, når de selv får børn. Så tager man igen fat i en ting eller noget, som man engang gik helt vildt meget op i og derigennem kan man videregive den glæde man selv engang har oplevet.”
Hvad samler I selv på?
Kenneth: ”Jeg samlede på Michael Jordan-kort, da jeg var mellem 12 og 17 år. Pludselig blev jeg for gammel til det, men jeg har hele tiden tænkt, at jeg skal beholde kortene og ikke skal gives videre, fordi de har en værdi og en affektionsværdi for mig, det var nemlig noget, jeg gjorde med mine kammerater. Da jeg viste samlingen frem igen for dem, kunne vi huske alle kortene, minderne, stunderne fra dengang med det samme. Vi kunne sågar huske, hvem man havde byttet med for at få et specifikt kort, og hvad man havde fået for det.”
Jesper: ”Jeg har også altid samlet, og det tog udgangspunkt i en trend i tiden. Det startede med Coca-Cola-yoyo’erne, og så tog det ellers bare fart, og så skulle jeg have alt i den række, og hvad der lå rundt om. Det har med tiden udviklet sig til knivsamlinger fra hele verden og gerne håndlavet. Det handler jo bare om, at jeg engang fik den første foræret af min morfar.”
Emil: "Jeg samler på veste uden at have tænkt over det tidligere. Jeg har otte-ni veste, som jeg har købt fra alle mulige steder i verden. Hvorfor? Jeg kan bare godt lide at have vest på, og der er noget funktionalitet ved dem. Når du begynder at købe flere af den samme type ting, så kan du sidestille dem og nørde forskellene. Det er dét, som jeg synes er sjovt ved at samle på veste. Den vest, som jeg har på her i sildeben, har jeg også i uld derhjemme, så jeg kan gå med den om vinteren. Denne her i hør er sommerudgaven af den. Jeg mangler den i silke, men den var bare lidt for dyr.
Jeg vidste ikke, at jeg samlede på veste. Men jeg ved, at jeg er samler. Dét har jeg fået fra min far. Han har altid samlet på alt, hvad der var muligt; gamle garderartikler, fordi han var garder, Grønlandsting, fordi han havde familie bosat på Grønland. Det samlergén har jeg fået overdraget.”
De tre stiftere af Golisto fandt frem til hinanden tilbage i 2014 på start-uppernes svar på Tinder, Angellist. Ottar Riise boede på det tidspunkt i Californien og læste til arkitekt. En aften pitchede han en idé på Angellist, som Sten Jensen tilfældigt faldt over.
"Op til havde jeg arbejdet på et andet projekt, men det blev ikke til noget. Samme aften, som det gik i vasken, var jeg så pissesur og gik rundt i Californien og tænkte, at det kunne sgu ikke være rigtigt, at jeg skulle være så sur. Sent på aftenen fandt jeg en Starbucks og sad i timevis med en liter kaffe og en masse gulde stickers. Jeg fandt på en idé om kurrateret handel på sociale medier og fortalte om den på Angellist."
Golisto udsprang af den idé, selv om den ligger langt fra det, som platformen er i dag. Faktisk er Golisto kodemæssigt blevet lavet to gange.
"Vi har været startet helt forfra en gang, fordi det tog en retning, hvor det ikke gav mening i forhold til den historie, vi gerne vil lave. Udviklerne valgte at skrotte hele lortet, og så prøvede vi igen," siger Kenneth Sten Jensen
"Der ligger en god historie i ikke at give op i hvert fald," indskyder Emil Ottar Riise.
Selv om Golisto er gået live, er de konstant under udvikling.
"Vi har hele tiden lyttet meget til vores brugere, har skrabet vores egen antagelser væk, for at finde ud af, hvordan vi kan skabe et værktøj til samlere, der gør det uundværligt for dem," forklarer Sten jensen.
Hvordan skal I tjene penge på Golisto?
Emil: ”Vi har en form for roadmap over, hvad vi gerne vil med projektet, og som er delt op i nogle faser. Lige nu er vi i en fase, hvor vi udelukkende vil skabe et økosystem af samlere, hvor vi tilbyder nok funktionalitet til, at folk gerne vil bruge det som et værktøj til at registrere og tracke deres samling. Når vi synes, at vi har arbejdet det tilpas ud, og vi har et godt fundament, er der en form for markedspladsøkonomi, som vi gerne vil bygge på. Og der er vi ikke helt sikre på, hvilken type vi skal vælge. Til at starte med bliver det at tage et cut af nogle overførsler eller sikkerhandel.
Men vi overvejer blandt andet den betalingsvariant, som hedder raffle. Det er meget stort blandt samlere, hvilket går ud på, at man laver udlodninger. Det er en måde at få dækket sit salg ind. Hvis du gerne vil sælge noget til 2.000 kroner, så kan det være svært at finde en enkelt bruger, der gerne vil købe det for den pris, men hvis du så deler den op i ti lodder af 200 kroner, så er det nemmere at få folk med på det. Dvs. at du kan købe x-antal lodder, og så har du de chancer i lotteriet for at vinde det. Det er socialøkonomi, og det er meget smart."
Jesper: ”Et godt stykke ude i fremtiden vil vi også gerne være din opbevaring for dine samlinger. Hvor vi simpelthen agerer bankboks og får lavet nogle specielle bokse, hvor vi kan komme og hente dine samlinger, og du kan få dem bragt til dig på meget kort tid. Du betaler for den service, men vi er dem, som opbevarer og leverer det, så vi kan skal have en hulens masse lagerplads et sted. Og så selvfølgelig facilitere hele den rejse, hvor samlere kan tappe ind og ud af deres fysiske samlinger.”
Kenneth: ”Det kunne være fedt, hvis vi på et tidspunkt fik et Golisto-verified. Så når et Michael Jordan skal sælges for mange penge på Ebay, så ved folk, at det er garant for kvalitet og har en original historie.”
Emil: ”En undersøgelse har vist, at op til 18-20 procent af alle, der har handlet privat og online, har oplevet twister eller decideret er blevet snydt og har købt noget, der er stjålet. Der ligger også nogle muligheder i at gøre det mere transparent.”
Jesper: ”Der er også en mulighed for at samarbejde med forsikringsselskaber. Der er flere forsikringsselskaber, som bruger billedgenkendelse til at udbetale præmiesummerne, og så handler det om at kunne vise ejerskab på det, som du har fået stjålet. Nogle forsikringsselskaber kræver, at du har dokumenteret hele dine samling, før de overhovedet vil oprette den forsikring for det.”
