HBO måtte trække afsnit 10 af første sæson tilbage midlertidigt, efter det kom frem, at et afhugget hoved spiddet foran King’s Landing var en afstøbning af forhenværende præsident George W. Bush. Holdet bag ’Game of Thrones’ insisterede på, at det blot var et tilfælde, fordi de genbruger rekvisitter fra andre produktioner, men måtte alligevel undskylde offentligt og sørge for at få hovedet fjernet fra afsnittet.

I et stillbillede offentliggjort af HBO forud for premieren på sæson otte ser man Jaime Lannister iført en rustning, han ikke plejer at bære. Skarpe fans har været hurtige til at påpege, at rustningen på mange måder er identisk med den rustning, Robb Stark bar, før han blev dræbt. Har Jaime Lannister skiftet side? Det vil tiden vise.

GOT_S8_FirstLook_15.jpg

De bærende skuespillere i ’Game of Thrones’ stammer fra 12 forskellige lande. Langt størstedelen af dem kommer fra England, nemlig 19 navne, efterfulgt af Skotland og Irland, der har leveret henholdsvis seks og fem af seriens hovedpersoner. Fra Norden kommer blandt andre Nikolaj Coster-Waldau, men også Norge bidrager med Kristofer Hivju, der spiller Tormund Giantsbane, en af hovedpersonerne nord for muren.

Flere verdenskendte musikere har deltaget i små biroller, der er nemme at overse. Den mest velkendte er Ed Sheeran, der spillede en syngende Lannister-soldat. Men også Coldplays trommeslager Will Champion, heavy metal-bandet Mastodon og de islandske bands Of Monsters and Men og Sigur Ros har biroller i serien.

Helen Sloan - HBO (Photo 7).jpg

I sæson fire spår Littlefinger alle de store karakters død. Han siger, at mennesker dør under deres bryllup, i deres seng, og mens de bøjer sig over toilettet. Præcis sådan dør tre af de største karakterer i sæson fire, to af dem dræbt af Tyrion og én af Olenna Tyrell.

Flere af de karakterer, som er døde i serien, er fortsat i live i George R.R. Martins bøger. Det gælder Stannis Baratheon, men også hans datter, som vi på forfærdelig vis så blive brændt på bålet. Jaime og Cersei Lannisters eneste afkom, Myrcella Baratheon, er også i live i bøgerne. Stark-familiens matriark Catelyn Stark genopstår ligeledes i bog-universet som en slags zombie, der tørster efter hævn og går under navnet ’Lady Stoneheart’. Robb Starks kone, Talisa, der dør under ’The Red Wedding’, er også i live i bogen.

I det nye nummer af Euroman kan du læse et eksklusivt interview med Nikolaj Coster-Waldau, og du får en masser om verdens største serie, Game of Thrones. Køb abonnement her.

EUM 306 COSTER WALDAU til web.jpg