Coronakrisen får musikmagasinet Q Magazine til at lukke efter 34 år

Det legendariske Q Magazine, der har haft musikikoner som Kurt Cobain, Paul McCartney og Prince på forsiden, har valgt at trække stikket. Coronakrisen gav dødsstødet, lyder det fra chefredaktøren.

Coronakrisen får musikmagasinet Q Magazine til at lukke efter 34 år
Offentliggjort

Q Magazine har netop sendt deres allersidste udgave i trykken.

Når næste forside lander på hylderne 28. juli, er det slut for musikmagasinets vedkommende. Forsiden illustreres med en ordentlig stak af tidligere magasiner, der markerer deres farvel: 'Meeting People Is Easy - Adventures With Legends 1986-2020', står der.

Q Magazine lukker og slukker efter 34 år, meddeler chefredaktør Ted Kessler på Twitter. Han begrunder magasinets død med coronakrisen.

Britiske Q Magazine udkom første gang i 1986, hvor Beatles' Paul McCartney var på coveret.