Instruktøren bag 'verdens værste film' planlægger ny film om hajangreb i New Orleans

Instruktøren bag The Room, Tommy Wiseau, skabte filmhistorie da han med sin film fra 2003 sprang direkte til bunden af filmbranchen. Han vil nu instruere en ny film. The Room er kendt som den værste film i verden.

Instruktøren bag 'verdens værste film' planlægger ny film om hajangreb i New Orleans
Offentliggjort

Tommy Wiseau instruerede engang en film, der var så dårlig, at den er blevet en kultfilm verden over. Faktisk er den dårlig, at der er blevet lavet en filmatisering om filmatiseringen af den under navnet 'The Disaster Artist', hvilken blev nominerede til en Oscar.

For de uindviede drejer det sig selvfølgelig om filmen 'The Room'. Alt ved The Room skriger mystik, lige fra det dårlige skuespil til det dårlige manuskript, og ikke mindst, hvordan Tommy Wiseau finansierede sit hjertebarn af en katastrofe.

På nettet er der flere konspirationer om, hvor pengene kunne komme fra. Blandt de mest underholdende er blandt andet, at Tommy Wiseau i virkeligheden hedder 'D.B. Cooper', og engang stjal 200.000 dollars, hijackede et fly, og flygtede i et dramatisk faldskærmsudspring. D.B. Cooper er en ægte person, og han blev aldrig fanget af politiet, så måske er der en snert af sandhed i det.

En anden teori er, at Tommy Wiseau blev påkørt af en bigshot hollywood producer, der kørte spritkørsel og måtte betale en klækkelig erstatning til den aspirerende instruktør, for at han ikke skulle totalsmadre hans karriere.

Den sagnomspundne Tommy Wiseau har nu sat øjnene for et nyt projekt, og mon ikke, at der skal opstå et par konspirationer om denne film også. 'Big Shark' er navnet på filmen, der i bedste 'Sharknado' stil omhandler en haj der angriber folk i New Orleans i sydstaten Louisana. Hajangrebsgenren er den perfekte stil til en instruktør, der er kongen af katastrofer. Og der er allerede blevet lækket en teaser til filmen, som du kan se her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Film