Velkommen til det nye Euroman Premium – mere originalitet til dig

Martin Høgsted og Anders Grau springer ud i komedieserien 'Ti år senere', som viser, hvor galt det kan ende i et parforhold, hvis der går for meget hverdag i den
Foto: DR

Martin Høgsted og Anders Grau er kærester i ny DR3-serie: ”Det er lidt en selvhjælpsvideo for parforhold”

De to komikere springer ud i komedieserien 'Ti år senere', som viser, hvor galt det kan ende i et parforhold, hvis der går for meget hverdag i den. Her fortæller makkerparret om de værste sider ved hinanden, og hvordan det har været at arbejde så intimt sammen.

Til Martin Høgsteds store overraskelse ankommer Anders Grau til tiden, da vi alle tre skal mødes på en café på Østerbro i København og lave et interview. To minutter før aftalt.

"Anders er typen, som ellers normalt går ud ad døren fem minutter før, at han skal være et andet sted," siger Høgsted.

"Ej, det passer ikke," svarer Grau lidt tøvende igen.

"Så ti minutter. Men det tager 15 at tage derhen."

"Ja, det er mere rigtigt, men det er, fordi jeg altid regner forkert."

"Det kan godt irritere mig, og så bliver jeg sådan passiv-aggressiv omkring det og laver sjov, selvom vi godt ved, at jeg er irriteret over det."

Omvendt skal Grau finde sig i, at Høgsted elsker at kilde ham. Kilderiet finder også sted, mens vi sidder på cafeen.

Det er tydeligt for enhver, at der her sidder to gode venner og kollegaer, som er tætte med hinanden. De beskriver også selv deres venskab som et parforhold.

En relation, som de har taget med over i fiktionens verden. De to heteroseksuelle komikere spiller kærester i DR3's nye komedieserie 'Ti år senere', der handler om kriser i parforhold. 

Grau spiller' bamsefar' Micki og Høgsted 'bassemand' Lars. Begge karakterer er ligeså knuselskende, som de er irriterende. Micki er den snusfornuftige men også usikre i forholdet, har sin egen webshop og er ham, som tjener alle pengene, så de kan leve deres flamboyante københavnerlivsstil. Modsat arbejder Lars i Magasin og tager let på tingene.

I seriens første scene møder vi Micki og Lars, da de falder i snak på en bar og bliver forelskede. Herefter klipper man til 10 år senere, hvor forholdet er blevet hverdag. Pludselig er det irriterende for Lars, at Micki knaser nødder højlydt i sofaen, mens Micki er frustreret over, at Lars glemmer at slukke for lyset og lukke køkkenskufferne efter sig. Sex er der heller ikke meget af mere, hvilket får Micki til at foreslå et sex-skoleskema.

Parforholdet bliver yderligere sat på prøve, da Mickis enkeltmandsvirksomhed har kurs mod at gå bankerot, og Lars samtidig kommer ind på drømmestudiet psykologi og siger jobbet op i Magasin for at leve på SU, mens Micki skal sponsorere den lækre nye Mac-Book med det drønlækre tastatur for ham.

Hvorfor har I lavet en tv-serie om et homoseksuelt par?

Martin: ”Vi betragter det selv som om, at vi har lavet en serie om et par, og det er meget vigtigt for os at understrege. Vi har egentlig gået meget lidt op i, at de er homoseksuelle, og der er heller ikke nogen homo-jokes eller nogen problemstillinger, der ikke er universelle. På et enkelt tidspunkt snakker de to hovedpersoner om, hvis sæd de skal bruge, hvis de skal have et barn. Det er den eneste homoseksuelle problemstilling, der er med. Vi ser det som en universel parforholdsserie, hvor der er knas i forholdet.”

Anders: ”Ja, det er egentlig en tilfældighed, at de er homoseksuelle. Vi er to mænd, der kender hinanden, har arbejdet sammen og gerne ville lave en tv-serie sammen. Så opstod ideen om at lave den om et parforhold, og vi vil selvfølgelig gerne selv spille hovedrollerne, og så var det jo bare sådan, at det blev. Det var helt naturligt og oplagt. Seksualitet har aldrig været et tema for os.”

Martin: ”Serien er heller ikke et politisk statement eller noget som helst. Men hvis der er nogen, som kan bruge den til det, vil det kun være fedt. Og hvis det er noget, som kan være med til at normalisere homoparforhold endnu mere, vil det også være fedt. Det er dog ikke det, som har været udgangspunktet.

Jeg tror, at DR3 gerne vil bruge serien til at vise unge mennesker, hvor galt det kan gå og minde dem om, at de skal passe på at ryge i den fælde i et parforhold, hvor alt bliver hverdag og kedeligt. For den fælde tror jeg, at der er mange, som ryger i. Det er ikke dommedagsbilledet, vi tegner, men det er lidt en motivations- eller selvhjælpsvideo for parforhold.”

Anders: ”Eller at man er nødt til at forholde sig til, at man måske ender der i sit parforhold. Men også hvordan man lærer at komme igennem, at den anden åbenbart knaser nødder utroligt højt. Det må man jo løse på den ene eller anden måde. Enten må man gå ud af stuen eller lære at nyde det knaseri. Man kan jo ikke gå fra hinanden, fordi den anden knaser nødder.”

Har I været i tvivl, om I som to heteroseksuelle komikere kunne spille et homoseksuelt par? Altså, i forhold til, at homoseksuelle kunne blive stødt over det?

Martin: ”Vi har selvfølgelig snakket om det. Der er nok også nogle, der kan finde på at blive stødt over det, når de hører, at to hvide mænd i 30’erne med stand up-baggrund spiller et homopar. Men så håber jeg, at de, når de ser serien, bliver ’omstødte’.”

DR-0334536.jpg

Hvordan opstod ideen til serien?

Martin: ”Den opstod faktisk, fordi vi blev parret til et radioprogram og meget hurtigt blev rigtig gode venner. Vores venskab udviklede sig fra nyforelskelse til at blive sådan parforholdsagtig, hvor vi gik op og ned ad hinanden hele tiden, fordi vi lavede så mange projekter sammen, efter vi blev parret. Vi havde lidt en parforholdsdynamik og tænkte, at det skulle vi have ned på skrift. Det er dén dynamik kombineret med observationer fra egne parforhold, der er serien.”

Hvilke observationer fra egne parforhold kunne det være? 

Martin: "Min egen kæreste lukker fx heller ikke skufferne efter sig, og så må jeg gøre det for hende. Det er pisseirriternede."

Anders: ”Serien tager helt sikkert udgangspunkt i den dynamik, som vi fik som venner, hvor vi er vilde med hinanden men også irriteret på hinanden.”

Hvornår bliver I ellers irriteret på hinanden?

Martin: ”Man når bare nogle bølger i et parforhold. Først er man nyforelsket, så begynder man at se hinandens fejl, de kan være lidt svære at acceptere, men man ryger også over i en kurve, hvor man accepterer dem. Fx som da jeg sad og kildede Anders for et øjeblik siden, inden vi mødte dig. I starten kunne han godt have det stramt med det, men nu har han givet op og har accepteret, at jeg nogle gange kilder ham foran andre voksne mennesker.”

Anders: "Det sjove med irritation er, at når man bliver irriteret over noget ved en anden person, er det ofte, fordi man selv har noget at lære."

Hvad giver det til dynamikken, at I spiller kærester og ikke venner, som man normalt ser i komedier?

Martin: ”Når man er i et parforhold, så hænger man sammen uanset hvad. Man kan ikke bare skride fra hinanden eller jo, man kan blive skilt, men det er meget besværligt, fordi man har købt lejlighed sammen osv. To venner kan altid bare sige ’fuck dig’, holde tre ugers pause fra hinanden og så ringe igen for at sige ’det var også dumt’. Det er i hvert fald én af dynamikkerne, som har været sjove at arbejde med.”

Anders: ”Også en intimitet på flere måder, hvilket jeg synes har været fedt. Man er fysisk sammen hele tiden og ser alt. Denne dynamik gør også, at det som comedy ikke behøver at være så joket i det, fordi man måske ikke snakker ligeså meget sammen, som man gør i venskab. Der er man ligesom nødt til at levere et eller andet, når man er sammen som venner.”

Martin: ”Så var det da meget fedt det med at kunne kysse og have sex, fordi det er det mest intime overhovedet og var en ekstra ting, som vi havde til at lave noget fiktion på.

Der var faktisk en enkelt gang, hvor vi lige kyssede med hinanden, uden kameraet var på, for bare at prøve det. Det var ved optagelserne til seriens første scene, hvor de to hovedpersoner møder hinanden på en bar, og hvor vi virkelig skulle snave, og det skulle være meget passioneret. Vi stod udenfor og ventede på, at scenen skulle i gang og spurgte hinanden ’skal vi lige prøve at kysse uden kameraet?’ Og så gjorde vi det.”

Anders: ”Det var meget et tantekys.”

DR-0334552.jpg

Kan I fortælle om, hvordan I arbejder sammen?

Martin: ”Det er meget mig, som kommer på tingene, ikke. Og så hopper Anders ligesom med og får sit navn på rulleteksterne.”

Anders: ”Ja, jeg får lige hægtet mig på som en anden Ringo Starr-type.”

Martin: ”Ej, vi er meget hands-on begge to. Et godt eksempel var manusfasen, for vi havde meget kort tid til at lave det. DR3 kom i slutningen af november og sagde, at vi var lidt for gamle til deres målgruppe, men de ville gerne have serien alligevel. Vi havde begge to travlt med arbejde resten af året, så vi begyndte faktisk først at udvikle i januar, skrive i februar og skyde optagelserne i marts.”

Anders: ”Arhhh....”

Martin: ”Kan du ikke bare køre med, Anders?”

Anders: ”Vi begyndte faktisk at udvikle i december, skrev i januar og måtte egentlig ikke skrive i februar, men gjorde det lidt alligevel.”

Martin: ”Det er rigtigt, ja. Men det er vel skrevet på noget, der ligner en måned, hvilket er lidt for kort tid, vil alle manusforfattere nok sige. På grund af tiden måtte vi dele afsnittene op, så vi skrev tre afsnit hver, men det var nærmest kun outline, for efter det sad vi alligevel og skrev dem færdige sammen."

Er det et nyt fast makkerpar, vi har siddende her?

Martin: ”Det har været lidt under radaren på en eller anden måde, selvom vi har lavet stort set alt sammen de sidste par år. Helt ned til, at det er mig, som instruerer Anders i Spar-reklamerne, hvor han spiller købmanden.”

Anders: ”Ja, det har været lidt i det skjulte. Vi havde et radioprogram, som ikke fik så mange lyttere.”

Martin: ”Vi fik da lidt lyttere til sidst.”

Hvilket radioprogram?

Martin: ”Du ved jo godt, hvilket program det er. Hold op med at spille dum, ha, ha. Vi overtog den værste plads, som man overhovedet kan overtage. Da 'Mads og Monopolet' stoppede og røg over på P4, fik vi det slot på P3. Men alle lyttere gik med dem over på P4, fordi hele befolkningen jo lytter til 'Mads og Monopolet'. Det var op ad bakke for os, men det var dér, at vi mødtes, så der kom noget godt ud af det, må man sige.”

Hvorfor fungerer I godt sammen?

Anders: ”Vi er begge meget pjattede, og den interne humor, vi har som venner, kan vi godt overføre til, når vi skriver. Der går ligeså meget sport i at få hinanden til at grine med noget sjovt til manus, som der gør, når vi fjoller rundt privat.”

Martin: ”Vi er faktisk ekstremt pjattede og poppede. Vores venskab er 1:1 sammenlignet med mit eget kæresteforhold, for vi mødtes også ekstremt meget i humor og grinte hele tiden. Det var præcis samme måde med Anders. Vi griner meget af os selv og af sådanne nogle små detaljer og personlighedstræk ved mennesker – og så kilder vi bare hinanden.”

Anders: ”Du kilder mig.”

Er det vigtigt for jer at have en makker, når I finder på comedy?

Martin: ”Ja, det er noget, som er helt vildt fedt og vigtigt for mig. Jeg havde også en makkerdynamik med Magnus (Magnus Millang, red.), da vi lavede ’Danish Dynamite’, og det er det samme med Anders. Man tør mere, når man er to, det er så mærkeligt. Man bliver mindre blufærdig, for man ved, at der er i hvert fald én, der har grint.”

Anders: ”Det er faktisk meget rigtigt. Man tør godt stille sig op på optagelserne med et eller andet, hvor man måske kan analysere sig frem til, at det ikke er alle, som synes, at det er sjovt, men der var én, som grinte af det, og så må det briste eller bære. På den måde kan man levere det med en vis selvsikkerhed.”

Hvordan vil I karakterisere jeres to hovedroller Lars og Micki?

Anders: ”For Mickis vedkommende tænker jeg ham, også når jeg skal spille ham, at han altid bare er bekymret, nervøs, usikker og bange for at miste. Han har lavt selvværd.”

Martin: ”Vi gik meget op i, at Micki skulle have et enkeltmandsvirksomhed og have et behov for at hævde sig og sin maskulinitet og være manden, der får det hele til at køre rundt.”

Anders: ”Jeg havde tænkt ham som mere smart i en fart, inden vi gjorde manus færdig.”

Martin: ”Ja, og mere irriterende faktisk. Vi havde lidt et problem med, at lige pludselig blev Lars, min karakter, lidt for usympatisk, jo længere vi kom hen i serien.”

Anders: ”Ligesom vi i starten havde et stort problem med, at Micki var for usympatisk. Og så bølgede den rollefordeling frem og tilbage mellem dem om, hvem der var den mest usympatiske. Men jeg synes, at fordelingen er landet et godt sted.”

Martin: ”Lars kan fremstå usympatisk, men det viser sig også, at der er en grund til det, hvilket er, fordi han tager lettere på tingene og ikke tænker så dybt, som Anders’ karakter gør. Men jeg synes også, at man til sidst ser, at han har samvittighed og er et rigtigt menneske, der ikke bare render rundt, men faktisk tager sig sammen.”

Lars gennemlever vel også en form for midtlivskrise, hvor han pludselig skal til at studere igen og på rustur?

Martin: ”Det er helt klart en lille midtlivskrise. Lars er typen, som hænger fast i sin ungdom og stadig har sin gamle veninde fra dengang, Tina, og hun er i den grad en, som hænger fast i ungdommen. Hun har boet i samme lejlighed, siden hun var 18 og tager stadig til fester hver weekend. Lars gør det også lidt, men kan alligevel ikke følge med i Tinas tempo og er ved at falde over i den anden grøft. Han prøver at klamre sig til et håb om stadigvæk at kunne realisere sin drøm.”

Man kender det jo også selv, at man gerne vil være ham, som tog otte dage på Roskilde Festival til, man er 50 år, men måske har man alligevel ikke lyst. En enkelt dag er rigeligt.”

DR-0334544.jpg

Hvordan vil I sammenligne 'Ti år senere' med det, som I tidligere har lavet af comedy?

Martin: "Realismen ligger nok ret langt væk fra, hvad vi begge to har lavet tidligere. Det har været mere karikerede og sketchede, hvor vi denne gang gerne ville have folk til at tro, Micki og Lars er virkelige. Vi var meget fascineret af en serie, som hedder ’Please Like Me’, som er lavet i Australien. Den er egentlig svær at sammenligne med vores, men hovedpersonen er en fyr, som springer ud, og så følger man ellers bare ham i hans parforhold. Hovedpersonen er mere quirky end i vores serie, men det fascinerede os, at man som seer ligesom bare var til stede i et liv.”

Anders: ”Ja, også fordi det var comedy-karakterer, som også havde humor selv. Det synes jeg også, at Micki og Lars har.”

Martin, hvorfor har du holdt en pause fra at lave stand-up?

Martin: ”Det er ikke sådan, at jeg tænker, at jeg aldrig nogensinde vil lave stand-up igen. Nu har jeg ikke lavet stand-up i de sidste to år, men det kunne da være meget sjovt at lave et comeback på et tidspunkt, hvis nogen bryder sig om det overhovedet. Jeg råber: ’Jeg er tilbage!!!’. Publikum råber: 'Vi vidste slet ikke, at du havde været væk!!!’.

Personligt gad jeg bare godt at tage et næste skridt og prøve noget andet. Jeg elsker comedy og vil lave det til, jeg dør. Jeg kan godt lide at lave ting bag kameraet også, og så tror jeg bare, at stand-up var det, som jeg havde lavet mest. Med al respekt for faget var jeg blevet lidt træt af det, og så er det hårdt ad helvede til. Man kører rundt og optræder om aftenen fredag og lørdag, og jeg har to små børn. 

Jeg kan huske ved mine sidste shows, at jeg følte mig for lidt for gammel, når jeg stod og snakkede om sex på et gymnasium som 35-årig, og alle eleverne lignede børn. Det handlede også meget om min stil og humor på scenen, som jeg altid gerne har ville have skulle afspejle, når jeg har det grinern med mine venner, og der snakker man jo nogle gange om lumre ting. Jeg følte, at det godt kunne være lidt hårdt at stå og snakke om sex med børn. Der er det nemmere for Anders, fordi han laver meget kedelig stand-up og bliver aldrig upassende på scenen.”

Anders: ”Ja, ja, hvis der er nogle unge mennesker til mine shows, så er de allerede faldet i søvn på det tidspunkt.”

Alle seks afsnit af 'Ti år senere' kan streames på DR3.

DR-0334535.jpg

Se, hvad vi ellers skriver om: Streaming, Serier, Stand-up og Interview