”Nu da vi endegyldigt har fået bekræftet, at Djokovic er den største tennisspiller i historien, er det blevet tid til at genbesøge alletiders bedste tennis-selvbiografi”

Theis Ørntoft, forfatter og digter, fortæller om de bøger, han læser for tiden.

”Nu da vi endegyldigt har fået bekræftet, at Djokovic er den største tennisspiller i historien, er det blevet tid til at genbesøge alletiders bedste tennis-selvbiografi”
Offentliggjort

Andre Agassi

”Nu da vi endegyldigt har fået bekræftet, at Novak Djokovic er den største tennisspiller i historien, er det blevet tid til at genbesøge alletiders bedste tennis-selvbiografi – Andre Agassis ’Open’.

En af de udfordringer, jeg sommetider kan have med selvbiografier, er denne her lidt glatte måde, mange folk fortæller om deres liv på. Her tænker jeg fx på Barack Obama, hvis selvbiografi er den, jeg senest har læst. Man kommer ikke rigtig i dybden med, hvem Obama er.

Men det gør man med Agassi. Han fortæller om sin barndom i Nevadas ørken og om faren, der vil have, at han skal spille tennis, selvom Agassi hader det. Man hører om hans konkurrence med generationens andre talenter, Michael Chang og ikke mindst Pete Sampras, om den lange vej til den første Grand Slam-titel og selvfølgelig om, hvordan han møder sin kone, Steffi Graf.