Det er gået så godt for de første to sæsoner af 'Stranger Things', at castet nu bliver belønnet med et større salær. Der er tale om en markant lønforhøjelse til skuespillerne på Netflix' 80'er horror-serie.
Ifølge Hollywood Reporter er de medvirkende inddelt i tre lønkategorier.
På det højeste løntrin ligger Winona Ryder (Joyce Byers) og David Harbour (Jim Hopper. Tidligere modtog de to 600.000 kroner per afsnit, men i sæson 3 får nu omkring 2,1 millioner kroner per afsnit.
Herefter kommer børneskuespillerne Finn Wolfhard (Mike), Gaten Matarazzo (Dustin) og Caleb McLauglin (Lucas), som på nær Millie Bobby Brown (Eleven) tilsammen udgør den tæt knyttede vennegruppe fra Hawkins og alle er mellem 13 og 16 år.
De fire er gået fra at få 120.000 kroner til 1,5 millioner kroner per afsnit.
Millie Bobby Brown ligger ifølge Hollywood Reporter et sted mellem løntrin 1 og 2, da hendes kontraktforhandlinger har været separeret fra det resterende cast.
Tredje lønkategori udgør Natalia Dyer (Nancy), Charlie Heaton (Jonathan) og Joe Keery (Steve), som henter lidt over 900.000 kroner per afsnit.
Netflix har endnu ikke meldt ud, hvornår sæson 3 får premiere.
Jeg har altid interesseret mig for mennesker. Det er min store styrke. Det er også derfor, jeg var god som lærer. Snakke med dem, lytte til dem, forstå dem, give dem gode råd og vejledning. Jeg har altid elsket den der kontakt med mennesker. Den byggede jeg ind i fodbolden.