Det er på mange måde en interessant tid, vi lever i. Man kan på én gang høre gungrende hiphop i form af Benal gjalde ud over idylliske Egeskov på Fyn, og samtidig kan en professor i psykologi få hundrede meter derfra blive hyldet som en rockstjerne i et telt, hvor der er tæt på 40 graders varme. Hans ord om at ’stå fast’, som en af hans utrolig populære fagbøger hedder, høster spontane klapsalver og huh-huh-råb.

Han er blevet afbilledet i The Times med ’Nej-hatten’ demonstrativt plantet på hovedet, og han gør i sin bøger og klummer op med New Management-floskler og konstante krav om individets forbedring og omstilling til fremtiden.

På Heartland Festival afholder man ved siden af et mere traditionelt musikprogram også en række ’Talks’ med forfattere, forskere og meningsdannere i to store røde cirkustelte.

Denne fredag eftermiddag hedder emnet ’Det langsigtede fremtidssyn - menneskets psykobiologiske paradoks’ med evolutionsforsker Eske Willerslev og professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann.

Og selv om det måske ikke ligefrem lyder som en blockbuster, og som om det kunne være svært at tiltrække småfulde festivalgæster fra solskinnet, er det bestemt ikke tilfældet.

Der er stuvende fyldt. Folk er så ivrige efter at høre deres samtale, at de ligger uden for teltet og stikker hovedet ind under teltdugen.



Her kunne man høre en samtale om mennesket og fremtiden. Og hvordan sidstnævnte kan bruges til styre førstnævnte. Vi fangede Svend Brinkmann bagefter.

I talte om, at hvis vi skal forstå fremtiden, skal vi også kende fortiden. Det forstår man, når det gælder samfundet, men gælder det også personligt?

”Vi lægger meget vægt på nuet og fremtiden. Hele tiden. Vi spørger os selv og hinanden: Hvad vil du, hvad kan du, og hvordan kan du blive bedre? Men vent nu lidt. Det handler også om noget andet. Det handler også om, hvad det er, jeg kommer fra. Hvad er det for en forbindende tråd fra fortiden, som jeg skal hækle videre på ind i fremtiden?

Det er en kæmpe trend med mindfullness. Du skal bare være i nuet, registrere, hvad der sker. Og der klipper man bevidst den tråd til fortiden over, fordi man tror, det er befordrende for at optimere os ind i fremtiden. Det mener jeg helt klart er forkert. Eksistentielt er det helt afgørende, at vi bygger vores liv sammen over tid - også etisk. Hvis vi skal opføre os ordentligt overfor hinanden, skal vi være tro over for vores fortidige jeg.

Jeg har fx inden festivalen lovet dig, at vi kunne mødes og snakke. Det nytter ikke noget, hvis jeg ikke ville holde aftalen, fordi jeg mener, jeg har udviklet mig og blevet en anden i mellemtiden. Du står til ansvar for dig selv, og det du har lovet.

Det er den største bekymring, jeg har, når jeg hører ’grib dagen’ og ’lev i nuet’, at vi mister den forbindelse, der gør os til mennesker. Det er det, som dyrene ikke har. De har jo ikke en forståelse af sig selv som eksisterende i tid. De handler kun ud fra nuet. Vi kan også miste den forbindelse.

Man ser det i demens, hvor folk mister den tråd, der binder deres liv sammen. Det er jo smertefuldt og tragisk. Derfor er det også så sjovt, når man hører de slogans ’Just do it’ og ’lev i nuet’. Hvad er det egentlig man ønsker? For det er i hvert fald ikke at være dement.”

Du sagde derinde, at fremtiden er blevet en måde at styre os på. Hvad mener du med det?

”Det er en chok-effekt. Man siger til folk: Nu er der en helt ny tid. Nu handler det om disruption. Vi skal alle tænke nyt, ud af boksen og i nuet. Det vil sige, at den uddannelse, du har, den viden, du har akkumuleret, er overflødig.

Men hvis den viden og erfaring er dig i forhold til den råde trød i din tilværelse, så er det jo dig, som er overflødig, og du er kun legitim og berettiget i den udstrækning, at du kan blive klædt på til fremtiden. Og det er nogle meget bestemte interesser, som siger, hvordan du skal blive. Det er en form for politisk styringsteknik, hvor man kapper båndene over til fortiden.”

Hvor ser man det?

”Når vi reformerer folkeskolen, ser man ikke tilbage på 200 års dansk skoletradition med Grundtvig. Nej, man rejser til Singapore, Canada og Finland og ser på, at de ligger højere på Pisa-ranglisten.

Det handler hele tiden om at tænke ud af. I stedet for at kigge indad. Michael Böss har udgivet en bog, der hedder ’Det demente samfund’, og det er præcis det, han taler om. Og det har nogle fordele, hvis du gerne vil styre folk. Demente mennesker, i overført betydning, er nemme at styre, for man skal bare give dem nogle impulser, og så kan man træne dem som hunde med godbidder og belønning.

Hvorimod mennesker, der har integritet og erfaring og en lang tråd tilbage i tiden, ikke er så lette at styre. Til gengæld er der nogle andre fordele ved at lade folk beholde deres talenter.”

Mange tror, at teknologien i fremtiden vil hjælpe os med de udfordringer, vi har. Hvad tror du?

”Jeg forsøger at tøjle min teknologi-pessimisme. Det er dumt bare at være sortsynet pessimist. Det er lige så dumt som at være blåøjet optimist. Man skal selvfølgelig ikke lukke øjnene for, at teknologien har gjort rigtig meget godt for os. Ikke mindst i sundhedsvæsenet. Men når vi når dertil, hvor vi måske allerede er, hvor vi kan ændre på selve grundstrukturen i menneskets natur, så er vi på et vildspor.”

Er der noget, vi kan gøre for at skabe os en mere positiv fremtid?

”Jeg har netop læst Hans Roslings ’Factfulness’ og Kristian Leths ’Håb’, og de stiller begge samme spørgsmål. Og det kan man ved fx at tale om det, der går godt i vores verden. Jeg har selv en tendens til at fremhæve de problematiske aspekter ved nutiden, og der er masser af katastrofale fremtidsscenarier såsom overbefolkning, vi hele tiden bliver konfronteret med.

For overhovedet at kunne handle fornuftigt på det, må man tøjle sin pessimisme. Vi skal være omhyggelige med at være realistiske. Overdrevet optimisme er skadelig, fordi vi blot tror, at teknologien kan redde os, mens et alt for pessimistisk syn vil gøre, at man giver op: Det eneste vi kan gøre er at spille lidt musik på dækket, mens skibet går ned. Vi skal beholde et realistisk syn på verden, så vi stadig kan og vil handle.”

LÆS OGSÅ: Svend Brinkmann er anti-guruen, der selv blev en guru: "Nogle gange stiller de mig under 'Religion', ved siden af Bibelen"

LÆS OGSÅ: Den eneste københavnske borgmester: "Hvis polariseringen bliver for stor, brækker byen over"

LÆS OGSÅ: Forført af døden: "Vi har set en helt ny form for ekstremisme"