Virker det for tilbageholdende at sende abe-smiley'en med hænderne for øjnene, eller skal du bare gå lige til den og sende hende en aubergine-emoji, og håbe på at hun er med på legen?
Der er mange spørgsmål, der melder sig, i det virtuelle dating game, og når man endnu ikke har mødt sin flirt face to face, må man jo forsøge at udtrykke sig med de små emoji-ikoner, der allerede er installeret i de flestes smartphones.
Men hvis du fortsat ønsker at din flirt rent faktisk svarer dig, så bør du nok være varsom med hvilke emojis, du sender af sted.
Dating-appen 'Clover' har analyseret data fra sine 3 millioner brugere og har derfor kunne regne ud, hvilke emojis der oftest bliver svaret på - eller ej.
Kvinderne svarer som oftest blandt andet på hjerteøjnene, djævleansigtet og tungen, mens du nok ikke skal sende den føromtalte aubergine-emoji eller en flexet biceps.
Hos mændene derimod, så svarer de som oftest på det grædende grin, to hjerter og et par kyssende læber, mens de helst ikke svarer på den smilende lort og en diamantring.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.