Sponsoreret indhold

”Jeg glæder mig til at vågne i crisp sengetøj og tænke: ’Hvad skal jeg lave i dag?’”

Hun skriver emotionelt potente popsange. Talentet er stort, og på få år er hun blevet en af dansk musikscenes helt store upcoming-navne. Her fortæller Bathsheba om karrierens skelsættende øjeblik og indvier dig i sin sommer 2023.

’Overvurderet eller undervurderet ifølge Bathsheba’
Offentliggjort

Sponsoreret af 1664 Blanc

Lad os spole tiden et år tilbage: Bathsheba står over for karrierens hidtil største øjeblik – hun skal spille på Countdown-scenen på Roskilde Festival 2022.

”Sidste år var bare så vild, og lige dét moment rummer så mange følelser for mig. Jeg kan stadig genkalde mig den angst og nervøsitet, jeg havde lige op til. Jeg blev ved med at sige til mig selv: ’This is my moment, hvis jeg fucker up nu, it’s gonna be forever’ – hvilket jo er ret meget at binde op på en 45 minutters optræden.”

Hun havde håbet på 500 fremmødte, og det var der også. Til en start.

”Langsomt ser jeg bare de her menneskemængder, der kommer tættere og tættere på scenen. Jeg har været på Roskilde mange gange, og at stå der på scenen som artist var et kæmpe klimaks i min karriere – en drøm, der gik i opfyldelse. Det lyder måske som en kliche, men der er bare noget ved at spille på en festival: Du kigger ned på glade mennesker med en øl i hånden, der nyder et musikøjeblik med mennesker, de holder af. Det er vildt stort for mig at kunne være med til at give dem det.”

Bathsheba er ikke alene om at have den fedeste følelse forbundet med at optræde ved sommerens festivaler. Der er åbenbart noget særligt ved den varme årstid, og hun er da heller ikke selv i tvivl om, hvad hendes egen sommer skal gå med.

’Overvurderet eller undervurderet ifølge Batsheba’

Vågne op i crisp sengetøj

”Sommer er for mig endnu flere fregner, det er jordbær, sand mellem tæerne, festivaler og lange aftener, der gerne må blive ved og ved. Det er oplevelser med venner, der giver minder.”

Det lyder jo som en sommer, de fleste af os kender til, og Bathsheba er da også af den overbevisning, at:

”’If it ain’t broken don’t fix it’ – jeg elsker alt det, jeg også gjorde året før og året før det; at stikke i et par klipklappere og tage ud og bade med vennerne, men det er også fedt at kunne twiste rutinerne en smule. Nogle af mine venner har fx fået en båd, og jeg hopper da gerne med på en tur i den.”

Selvom sommeren er en travl periode, når det kommer til spillejob, har Bathsheba valgt, at der i år skal være lidt mere ro.

”Jeg har netop været i gang med at optage en tv-serie og rodet med en masse ny musik, så jeg har lige haft brug for at tage en måned, hvor jeg kan trække vejret. Vi må se, om jeg trives i den ro, men lige nu glæder jeg mig i hvert fald til at vågne i crisp sengetøj og tænke: ’Hvad skal jeg lave i dag?’”

Twist din sommer med 1664 Blanc

1664_Sapphire_Key_Visual_Image14_SR_RGB_614.jpg

1664 Blanc er en forfriskende hvedeøl med et strejf af citrus. Den er brygget i stil med de belgiske hvedeøl, deraf navnet blanc, men har sin helt egen profil med sin runde fylde, friskt syrlige bid og søde aroma – perfekt til de varme sommerdage og lange nætter.

Bathsheba

Bathsheba, debuterede med singlen 'Blind' efterfulgt af hittet 'Hit 'N' Run' i 2020. Hun har tidligere været nomineret til Årets nye danske artist ved The Voice Award.