Brian Holm har en særlig metode til at få gjort de ting, han ikke orker

Han elsker at sove, brækker sig ved synet af sin hunds efterladenskaber, insisterer på at smøre madpakker og spiser ikke sjældent havregryn med sukker til aftensmad. Brian Holm har aldrig været som de fleste. Her fortæller cykeleksperten og lokalpolitikeren om en dag i sit liv.

Brian Holm har en særlig metode til at få gjort de ting, han ikke orker
Offentliggjort

Kl. 7.15-8.30

Min kone og datter er udprægede A-mennesker. De står op lidt i seks hver morgen. Jeg vågner ved, at min kone kysser mig farvel, når hun går klokken 7.15. Det er ligesom mit vækkeur. 

Men jeg står ikke op dér, for jeg er meget træt. Min søn er ligesom mig, han sover også meget. Mit vækkeur er sat til 7.45, så jeg ligger gerne en halv time, fra min kone har kysset mig godmorgen. 

I hele mit liv har jeg som minimum skullet sove otte timer. Hvis jeg ikke bliver vækket, kan jeg sove 12.