Mangler du et ur til hørskjorten? Vi har fundet 7 pæne ure til sensommeren

Mangler du et ur til hørskjorten? Vi har fundet 7 pæne ure til sensommeren

Et sommerur er som regel fis og ballade med sjove farver, plastik og priser, der er til at betale. Men det kan også være en seriøs fætter i titanium med et urværk, der giver ’rigtige’ ure baghjul.

Offentliggjort

DER ER SIKKERT lige så mange definitioner på et sommerur, som der er ursamlere. Men der er som regel et element af løssluppenhed og uhøjtidelighed over genren, som gør dem nemme at holde af og nemmere at genkende. 

Et sensommerur må gerne have en varm, levende farve på urskiven, være vandtæt nok til en sidste tur i baljen og fremstillet i materialer, der gør det behageligt at have på i varmen. 

Hvis det tilmed også er til at betale, så man kan forsvare sit sæsonbetonede impulskøb, så har man i manges øjne et vaskeægte sensommerur. Ét, man kan bære med hawaiiskjorte og badesandaler (hvis temperaturerne fortsat herhjemme er til det).

Nogle sensommerure kan imidlertid snildt bruges hele året. Her er syv gode af slagsen.