Det ser ud til, at Tinder har rullet en hemmelig ‘members-only’ version af appen ud det seneste halve år.
Ifølge TechCrunch har firmaet udviklet, hvad de kalder Tinder Select, der er en eksklusiv version af datingappen for kendte mennesker og folk, der generelt klarer sig godt på Tinder.
Tinder Select er ikke en selvstændig app, men noget de særligt udvalgte kan skifte frem og tilbage imellem på en knap i den almindelige appen.
Indtil videre har Tinder ikke forklaret, hvordan de præcist udvælger brugere til Tinder Select, men den allerede eksisterende pulje skulle efter sigende bestå af ‘ledere, supermodeller og andre attraktive og velhavende typer’.
Nogle brugere har fået lov til at nominere andre brugere til at joine Tinder Select. Som nomineret bruger kan du dog ikke selv nominere andre til at være med, da Tinder Select vil holde platformen til en lille eksklusiv skare.
TechCrunch er i besiddelse af billeder af Tinder Select og beskriver appens design som meget pænere end det almindelige Tinder.
De lyserøde farver er skiftet ud med navyblå, og T-logoet er skifter ud med et S. Tinder har ikke ønsket at udtale sig til historien.
Invitationen til Tinder Select, når man bliver inviteret af en bruger.
Jeg kan love dig for, at jeg har meget på hjerte. Men det kommer jeg ikke til at blande ind i min karriere. Det er ikke professionelt interessant for mig at udtale mig om ting. At jeg selv mener en masse i det private … fair snak. Men den snak kan jeg tage med nogle venner.