Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. Veloplagt, velskrevet og altid med en ambition om, at man skal gå opløftet ind i weekenden, når Morgenpost er læst til ende. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.
Med Ulige Numre lavede Carl Emil Petersen et sandt magnum opus, da han i 2011 som bare 20-årig udgav ’København’. Jeg har virkelig hørt det nummer mange gange, videoen er også fremragende, men man skal gøre sig selv en tjeneste også at dykke ned i alt det, Carl Emil har udgivet siden da.
Det er friskt og godt, og nu er han på vej med endnu en plade. Den udkommer om præcis en uge, titlen er ’Skillelinjen’, og du kan lytte fra den 8. september. En stor fornøjelse at byde Carl Emil velkommen herunder i ugens Morgenpost.
Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?
”Privatlivet. Jeg tænker, at der snart må komme en modreaktion på det her med, at vi hele tiden deler ud af os selv. Vi står midt i en kommercialisering af det almindelige liv, hvor mange mennesker bliver til små virksomheder.
Der er noget skønt i, at man ikke ved alt om andre mennesker. Selv har jeg taget et valg om ikke at ville affortrylle mine lytteres oplevelser af mine sange. Der skal være en afstand til mig med lidt mystik og hemmeligheder. Det er derfor, jeg ikke deler en masse hverdagsagtige ting på sociale medier.”
Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?
”Jeg bor i København, men jeg har et skriveanneks ude i haven. Foran det står et stort æbletræ. Det er 100 år gammelt, og når jeg kigger på det, kan jeg følge med i fuglenes liv og livet i træet. Det er en perfekt distraktion fra arbejdet i stedet for at hive telefonen frem.
Om efteråret høster jeg æblerne, som der kommer virkelig mange af. Hvis ikke jeg får dem samlet op, begynder alt muligt råddenskab at komme frem, så det er en god anledning for mig til at komme ud af skrivehytten.”
Hvad har du senest brugt 1.000 kr. på?
”Gennem tiden har jeg brugt mange penge på gamle guitarer, som jeg har en stor passion for. Men for nylig har jeg købt noget, der var både fornuftigt og praktisk: en Christiania-cykel i farven British Racing Green. Jeg har købt den for at tage min lille søn med ud på ture, efter vi har levet et bil-liv i lang tid. Bilen beholder jeg dog. Jeg er jo musiker. Jeg skal kunne komme ud.”
Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?
”Jeg rejser meget sjældent. Jeg kan godt lide dagligdagen. Men næsten hvert år tager jeg til New York for at gå alene op og ned ad Manhattan med en notesbog og en diktafon i hånden. Jeg får altid gode linjer og gode tanker med hjem derfra. Jeg kan rigtig godt lide at have dage derovre, hvor jeg bare går hele dagen.”
Hvornår vidste du, at du var god?
”Jeg har altid vidst, at jeg ikke var den bedste til noget. Hverken på fodboldholdet eller på instrumenterne. Men der skete noget, da jeg begyndte at skrive på dansk. Alle mine helte synger på engelsk, men min far spurgte, om ikke jeg skulle prøve med dansk, da jeg var 16-17 år.
Det gav mig min egen lille bane, hvor jeg kunne være meget fri i sproget til at skrive på min egen måde. Der lå en stor kraft i at finde de rigtige linjer og synge dem fra hjertet.”
