De 12 bedste jakkesæt du kan købe til sensommeren

Vælg et sæt med plads i snittet og materialer, der arbejder med temperaturen.

Offentliggjort

På papiret skulle vi snart vinke farvel til sommerens sidste akt, men september – kalenderårets skøre onkel – er efterhånden blevet notorisk kendt for at møde op i korte ærmer og insistere på at tælle som en sommermåned. Og noget tyder på, at vi hurtigt har indrettet os efter dén opførsel. 

Derfor blinker kalenderen stadigvæk lidt endnu: bryllup dér, reception her, et par aftener med klinkende glas og lange skygger, før vinteren låser døren indefra.

Det betyder, at det endnu ikke er for sent at købe et jakkesæt, der gør det enkle trick, der slet ikke er så enkelt alligevel: holder formen i varme miljøer, får dig til at føle sig let hele dagen, men som stadigvæk står skarpt i silhuetten og får dig til se ordentlig ud fra velkomst til natmad.

Gå efter en generøs pasform: lidt mere plads i bryst, ryg og lår giver den nødvendige luftcirkulation. 

Undgå tunge, tætte kamgarner og flannel i denne sæson, men lad dig ikke afskrække fra et sæt i uld – bare sørg for at vælge den rigtige type. Se efter high-twist/tropical uld, hopsack for åben vævning, mohair for mere struktur og uld-hør-blanding for let tekstur. 

Farver: jordpaletten fungerer bedst – grå, sten, sand, brun – og selvfølgelig marineblå. Få justeret pasformen hos skrædder ved behov.

A Days March ’Welland Blazer’ til 2.800 kr. + ’Edward Trousers’ til 1.500 kr. 

Berg & Berg ’Don Suit’ til 5.312 kr. (på tilbud)

Husbands ’Single-breasted Suit’ til 12.317 kr

Mfpen ’Double Breasted Blazer’ til 4.700 kr. + ’Study Trousers’ til 2.300 kr. 

Buck Mason ’Capitola Carry-On Jacket’ til 1.590 kr. + ’Capitola Carry-On Pant’ til 1.270 kr. 

Another Aspect ’Another Suit Jacket 1.0’ til 3.800 kr. + ’Another Suit Pant 1.0’ til 2.000 kr.

A Kind of Guise ’Shinji Blazer’ til 3.882 kr. (på tilbud) + ’Relaxed Tailored Trousers’ til 2.015 kr.

Arket ’Wool Blazer’ til 1.590 kr. + ’Dressed Wool Trousers’ til 1.040 kr.

Todd Snyder ’Seersucker Madison Jacket’ til 4.472 kr. + ’Seersucker Side Tab Trousers’ til 1.909 kr.

MKDT Studio ’Jacob Light Wool Jacket’ til 6.500 kr. + ’Phil Light Wool Pant’ til 4.000 kr.

Aaron Levine ’Workwear Suit Jacket’ til 5.194 kr. + ’Workwear Pant’ til 2.591 kr.

Our Legacy ’Ceremony Blazer’ til 5.450 kr. + ’Borrowed Chinos’ til 3.957 kr.