God nyhed til alle sneakerheads: Populær Birkenstock-model er blevet redesignet af 2010’ernes sneakerkonge

Newyorkermærket Kith lancerer nyt samarbejde med Birckenstock.

God nyhed til alle sneakerheads: Populær Birkenstock-model er blevet redesignet af 2010’ernes sneakerkonge
Offentliggjort

Birkenstock Boston-modellen er efterhånden svær at komme udenom. 2020’ernes svar på 70’ernes maosko – dog ikke helt lige så kikset – er overalt. Og det er ikke kun inden for hjemmets fire vægge, den sutskolignende sko har bevæget sig ud på gaden og endda hen på arbejdspladsen.

Boston er sammen med Arizona blevet den foretrukne Birkenstock-model for mange. Det gælder også designeren Ronnie Fieg, der står bag det populære newyorkermærke Kith.

Op igennem 2010’erne cementerede Ronnie Fieg som en af de mest hypede skodesignere med sine designs for blandt andre Asics og New Balance. Og nu har han i forbindelse med Bosten-modellens 50-års fødselsdag gentænkt det klassiske design.

’The Kith for Birkenstock Boston Braided’ kommer i de klassiske brunlige, beige og hvide nuancer, som man kender den. Dog med en lille detalje: Den øverste kant er håndflettet.

God nyhed til alle sneakerheads: Populær Birkenstock-model er blevet redesignet af 2010’ernes sneakerkonge

’The Kith for Birkenstock Boston Braided’ kan købes fra den 22. august og koster 2.200 kroner.