Hermès hjælper hospitalerne i Paris med stor corona-donation

Det franske modehus støtter med knap 150 millioner kroner og flere tons håndsprit og tusindvis af masker.

Hermès hjælper hospitalerne i Paris med stor corona-donation
Offentliggjort

Modebranchen tager ansvar under corona-epidemien og giver en hjælpende hånd.

Vi har set Hugo Boss lave 180.000 masker til personale, der har brug for det. LVMH, det franske luksusmærkekonglomerat med modehuse som Dior og Louis Vuitton i folden, har omdannet tre af dets parfumefabrikker til at producere håndsprit, hvilket gratis er blevet tildelt de franske sundhedsinstitutioner. Mens italienske Dolce & Gabanna, Gucci og Valentino har doneret store pengesummer til formål, der bekæmper corona.

Og nu står det franske modehus Hermès også klar med en stor støtte. Hermès donerer knap 150 millioner kroner til hospitalerne i Paris-regionen og derudover 30 tons håndsprit og 31.000 masker.

Det meddeler Hermès i en pressemeddelelse.