Står sommerferieplanerne på en tur i det fri, har vi godt nyt. Louis Vuitton sørger nemlig for, at du kommer afsted med det mest moderigtige gear til campingturen.
Det franske modehus har længe været kendt for deres ikoniske tasker og kufferter med det velkendte LV-logo, og nu lancerer de to nye ’backpack trunks’ til rejsetaskesamlingen.
Kufferterne, der kan bæres som en rygsæk, kommer i to farver; ’Monocrome Cloud’ i blå med et print af en himmel, og ’Monocrome Mirror’, som er en spejlbelagt model, der kan reflektere omgivelserne og fange solens stråler.
Annonse
Og det slutter ikke her.
Erhverver du dig ’Monocrome Mirror’, får du nemlig et valgfrit Louis Vuitton-telt med til din næste tur ud i landskabet.
Det vandafvisende telt kan rumme to personer og kan holde til selv den danske sommer. På ydersiden er teltdugen beklædt med brandets ikoniske logo, mens indersiden prydes af en blå himmel.
Så kan selv de mest regnfulde nætter give en luksusfølelse af sommervejr.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.