Vi har tidligere skrevet, at der findes et ur til enhver tid i en mands liv. Nu findes der også et til den periode, hvor du skal være astronaut. European Space Agency, ESA, har nemlig godkendt det nye Speedmaster X-33, så alle de europæiske astronauter skal nu have Omega om håndleddet på deres rumrejser.
Over de sidste tyve år har ESA kun optaget seks astronauter, så heldigvis sender Omega også det nye Speedmaster på gaden, hvor vi almindelige mennesker kan få det for 34.100 kr. For det beløb får du et ur, der kan holde til det meste.
Det er gennemtestet til at modstå alle de ekstreme forhold, som en rumrejse byder. Fx er uret blevet udsat for rystelser og vibrationer, der simulerer opsendelse, ligesom uret kan holde til pres på op til 7G og et temperaturspænd fra -45 til +75. Du skal altså gøre dig umage for at ødelægge uret.
At Omega involverer sig i rumfart, er langt fra tilfældigt. De kan nemlig blære sig med, at NASAs astronauter har båret Speedmaster-modellen på samtlige månelandinger i historien. Herunder er udgave af det Speedmaster Moonwatch, som Buzz Aldrin bar, da han trådte på månen i 1969.
X-33 har en diameter på 45 mm., digital og analog visning og i alt 12 funktioner. Fx tidtagning, evighedskalender og så kan det holde styr på tiden i tre tidszoner. Uret er allerede i salg, men brug lige to minutter på at finde det rigtige ur for dig, inden du betaler dyre penge for funktioner, du ikke får brugt.
Jeg tog en fast beslutning om, at det skal være mig, der bestemmer, hvem der kan påvirke mit humør og mit indre liv. Det er mig, der bestemmer, hvem der bliver lukket ind i min sjæl. Det har haft den afsmitning, at det ikke går mig på eller påvirker min nattesøvn, når nogen vil banke sig ind i mit hoved.