Ugens modeoverblik: Birkenstock har lavet dine nye perfekte hjemmesuttere

Vi samler op på de bedste nyheder og kollektioner i modeverdenen. Denne gang om et hypet sneaker-samarbejde, bæredygtigt badetøj og Birkenstocks Super-Birki, der har fået nye farver.

Ugens modeoverblik: Birkenstock har lavet dine nye perfekte hjemmesuttere
Offentliggjort

Gør dig i crocs

Lockdown har kun forstærket behovet for et par gode hjemmesuttere. Først grinte vi af Crocs, så tog high-end-mærkerne modellen til sig og lavede deres egne, vulgære versioner, og nu er den hadede og afslappede sko pludselig moderne.

Hos Birkenstock hedder deres variant Super-Birki, et noget mere minimalistisk og stilrent look end mange af de andre på markedet. Super-Birki-skoene er netop kommet ud i flere nye farver, og her på redaktionen er vi især begejstret for dem i turkis.

Hvis der er nogen, der har styr på komfort, er det Birkenstock. Skoene er også oplagte til sommerens strandture.